En.Citatepedia^®.ro

Rosenkilde

I godt Humeur kom Komus fra et Gilde:
Nu ogsaa jeg vil skabe en Poet
Som sagt, saa skeet,
Han havde neppe leet,
Saa fik vi — Rosenkilde.

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Aarets Børn

Tolv Sønner Aaret har; pas paa,
Saa skal I deres Skudsmaal faae.

Den første Søn er Januar,
Stor Trang til Vintertøi han har.

Hans Broder, Februar ved Navn,
„Slaaer Katten af" hver Fastelavn.

Men Marts det er et lille Smøl,
Han vælter sig i Regn og Søl.

En evig Feber har April,
Han skjærer Ansigt, det er Smiil.

Men Mai, hans Rygte det er godt,
I Smug han lastes dog saa smaat.

Høit raaber Juni: „Godtfolk kom,
Kjør med i Skoven, see Jer om!"

Og Juli — tidt han gjør lidt vaadt,
Men af den Regn har Jorden godt.

August fortæller: „her er smukt!
I Gangen strutter det med Frugt."

September har en Farvepot,
Han maler baade Stort og Smaat.

October er i slet Humeur
Fordi den gamle Sommer døer.

November blæser Storm-Trompet,
Jeg troer den Karl har aldrig leet!

December fra sit Vinter-Skjul
Tilraaber os: „Kom med, leg Juul!"

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Tro paa Ingen, ei Dig selv

Tro paa Ingen, ei Dig selv
Godt Humeur Du prise!
„Lystig hen ad Livets Elv!"
Være din Devise.

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Recension

Vel rødmer Land og Hav ret smukt i Aftensolens Flamme,
Men ak, Maneren, mærker man, bestandig er den samme.
Original er Solen ei, hvad saa den er forresten;
Bestandig staaer den op i Øst, og synker ned i Vesten.
Saa komme Nattens Stjerner frem, men man sig ret maa harme,
De skinne vel, men Alt er koldt, der er ei Liv, ei Varme.
En Nattergal ret snurrigt slaaer sin Trille hist bag Muren,
Men der er ei Methode i, det er jo reent Naturen;
Desuden er den altfor ung, har neppe Duun paa Hagen,
Og havde Sangen ingen Feil, saa sang den nok om Dagen.
Nu staaer da ogsaa Maanen op, og den er ei saa ilde,
Var den dog bare altid rund, og ikke skifte vilde.
Høit skummer Bølgen, men for stærkt, den maa sig moderere -
— Det Hele røber vel Genie, men heller ikke mere!

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Lille Lise ved Brønden

Tæt ved Huset Brønden staaer,
Lille Lise til den gaaer,
Stirrer tankefuld derned,
Thi hun af sin Moder veed,
At man her fra Brøndens Vand
Trækker Børnene i Land;
Ja, hun selv, som her nu staaer,
Kom derfra for fire Aar,
Og en Broder tog' de nys,
Ham, som faaer saa mange Kys.

Stivt hun ned i Brønden seer;
„Mon der nu er ingen fleer?
Eller sidde hver og een,
Skjult bag Brøndens Kampesteen?
Rigtignok har Søster sagt,
At os Børn har Storken bragt,
At han har bag Redens Tjørn,
Piger og smaae Drenge-Børn;
Men hvor skiller han de Smaae,
Naar de ei har Klæder paa?

Nei, de boe i Brønden her!
Jeg har selv jo været der;
O, nu kan jeg ogsaa see,
Een igjennem Vandet lee!
Hun som lille Lise staaer,
Og har ogsaa gule Haar.
Kunde jeg dog bare faae,
Kun den mindste af de Smaae!
De er' meget bedre der,
End min dumme Dukke her!"

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Brudstykke af en Rundsang

Kurvemageren:
Kurvene gjør just vor Lykke,
Kurve gjort med Vid og Aand.
Kurven er et herligt Stykke,
Naar den er i Pigehaand;
Dog, hvordan det ogsaa gaaer,
Kurven først fra os hun faaer!

Snedkeren:
Høvler, hamrer, muntre Svende!
Og husk paa, hvad tidt er sagt:
Naar det Jordiske har Ende,
Fire Fjæle er vor Pragt;
Men for Kisten, som jeg slaaer,
Selv en Brudeseng jeg faaer.

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Poetisk Note til Digtet: Erindringblad fra Hovedstaden

Alverden mig belærer, man mener det saa godt!
Ja selv i Morgenposten besynges jeg saa smaat;
Een er jeg al for barnlig, en anden al for rask,
Men enig' er' de begge, at jeg fortjener Dask.
Jeg havde løst skizzeret et enkelt Compagnie,
(Den ædle, sande Qvinde gaaer Skudet jo forbi!)
Var Digtet ikke kraftigt, er Skylden dog ei min,
Det er et sjeldent Stykke, at gjøre Vand til Viin.
Som sagt, mod Compagniet jeg brugte Pen og Blæk,
At Mundens Hurtigpresser dog kunde faae et Knæk,
Men der skal store Kræfter, just til saa grov en Tvæt,
Og med den bedste Villie det gik dog ei saa let.
Hvordan jeg vendte Stoffet, hvordan jeg tog det fat,
Saa fandt jeg ikke andet, end hvad man kalder: „Pjat."
Og tænk, nu er der Mandfolk ved hines Compagnie,
Der ere blevne vrede, fordi de reent gik frie;
Vel kan jeg ikke nægte, da Sagen er bekjendt,
At til den ægte „Pjatten" de har et stort Talent,
Skjøndt de er lidt borneerte, og uforskammet her,
At troe, naar fem man dadler, saa gjælder det Enhver.
De vil ei tie stille, de trænge daglig frem,
Ak, vil de bare vente, jeg skal nok bruge dem!
Jeg samler Characterer til et og andet Digt,
Snart skal jeg dem benytte, og det ei blot af Pligt!

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Fyen

Ved Tanken om min Føde-Ø,
Forsvinder hver en Smerte!
Den favnes af den stolte Sø,
Og kaldes „Danmarks Hjerte."

Her havde Freia fordum Bo,
Nu flyer hun disse Kyster,
Thi ellers havde Øen to,
— Nys saae jeg hendes Søster.

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Ved Festen for Architekt Bindesbøll

Som Du tænkte det staaer nu Museet,
Klart vi have for os din Idee!
Stille gjemmer i sig Rosentræet
Tanken til den Blomst vi siden see;
Og vort Hjerte slaaer ved dette Skue,
Sangen runger over Sund og Bugt,
Det gjør godt at føle Hjertet lue,
Juble for hvad dygtigt er og smukt!

Livet leves skal! hvo ret har levet
Friskt og sundt i Tanke, Daad og Gud,
Han sit Navn i Verdens Bog har skrevet,
Fuldendt sin Mission, sin Skabers Bud!
Danmark fik en Skat, Du Caps'len bragte,
Mangt et Kunstværk, skabe Du lig den!
I vort Øie Gud en Guldmønt lagde,
Glædens Guld, tag din Betaling Ven!

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Til Kronprinds Frederik og Kronprindsesse Lovisa

Til Kronprinds Frederik og Kronprindsesse Lovisa
(Med et Tæppe, unge Damer havde broderet til dem som Gave ved deres Formæling)

Ved hvert et Sting blev en Rune lagt,
Der melder, hvad Hjertet i Glæde har sagt:
Velkommen, Prinds Frederiks unge Viv,
Hans Huslivs Solskin i dette Liv!
I træde paa Silke og Rosens Blad!
Hver Dag bære Klang af vort Brudeqvad!
Vorherre hørte, hvad Hjerterne bad.

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Before a Poetry Reading

'Poet! Poet! Poet! Poet! '
I'm feeling nervous but I mustn't show it!

'Poet! Poet! Poet! Poet! '
I hope to heaven that I won't blow it!

'Poet! Poet! Poet! Poet! '
I mustn't reveal that I'm a second-rate poet!
I'm only a rhymer, but they don't know it!
If you've got no talent you'll have to grow it!

'Poet! Poet! Poet! Poet! '

poem by John Thorkild Ellison
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

The Poet I Am', And 'The Poet I Am Not

The poet I am, and the poet I am not

‘The poet I am’ says
To ‘the poet I am not’,
‘Why can’t I be more like you? ’
And ‘the poet I am not’ says
‘Because you are not good enough’
And ‘the poet I am’ begins to cry,
And ‘the poet I am not’ says
‘Real poets cry for more meaningful things’
And ‘the poet I am’ says ‘I am who I am and what I will be means so much to me. But still I am not the poet I wanted to be’.
And ‘the poet I am not’ says
‘Exactly. Were you less concerned with who you are and more concerned with others you might be a bit more of a poet than you are now.’
And ‘the poet I am’ is silent.
And ‘the poet I am not’is somewhere else being someone else
That ‘the poet I am and the poet I am not’ cannot see or dream.

poem by Shalom Freedman
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Guten Tag Herr

Guten Tag Herr,
Ist das, was ich sage.
Guten Tag gnädige Frau,
Er sagt, zurück.
Wir halten an,
Zu sprechen.
Wie bist du,
Ich sage.
Gut,
You,
, Fragte er.
Ich bin sehr gut,
Danke,
Ich sage.
Wir entschuldigen uns für ein paar Minuten unterhalten,
Bevor ich sagen,
Haben Sie einen guten Tag, Sir.
Er sagt, Rücken,
Du auch.
Wir gehen unseren eigenen Wege,
Und haben gute Tage.
Wir sterben noch am selben Tag,
Und sind nebeneinander begraben.
Guten Tag Herr,
Ich sage, wenn wir uns treffen.
Guten Tag gnädige Frau,
Er sagt, zurück.

poem by Dragon Crenshaw
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Den jydske Hede i Regnveir

Ak, Himlen staaer med Graat i Graat!
Og Regnen rusker nu saa smaat;
See, Heden hist og her sig høiner,
Men Lyng og Lyng og Lyng man øiner;
Hver grønlig Plet gjør Hjertet glad,
Skjøndt Græsset ligner Andemad.

Saa tungt i Sandet Vognen gaaer,
Og Lyngen ind mod Hjulet slaaer;
To Smaa-Børn vogte Faar ved Veien,
Hør, Drengen blæser paa Skalmeien,
Imedens fromt hans Søsterlil,
En Psalme synger os dertil.

Hun ogsaa andre Viser veed,
Selv den, om: „Roat, som faldt ned" -
— Men tys! hvem er det som sig nærmer?
Det er' Nomade-Folk, som sværmer;
Zigeunere de er' paa Tydsk,
Men kaldes Kjeltringer paa Jydsk.

See, Konen her er ikke styg!
Hun bærer Vuggen paa sin Ryg;
Den Lille sover der og drømmer,
Skjøndt Regnen over Vuggen strømmer;
De andre Unger ved Siden gaae,
De tradske godt, skjøndt de er' smaae.

Hvem veed —? Selv Tanken gjør saa godt;
Maaskee jeg her — skjøndt Alt er graat,
Skal deres Preciosa møde,
Den fine, line, søde, bløde!
Hvor er hiin Sol paa Hedens Nat?
Mon hun er alt i Hullet sat?

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

This Poet Is Always Beside You

You are reading my poem but,
This poet is never known;
However, this poet is always beside you.
I am on your lips and,
I am in your mouth;
I am in your heart and,
I am in your mind;
Because, this poet is always beisde you.
This poet writes and others read,
This poet speaks and others listen,
And this poet is always beside you;
But, this poet is never known.
The works of this poet are on the internet,
And, they are being read by many! !
But, this poet is never known;
However, this poet is always beside you.

poem by Edward Kofi Louis
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Poet is free

Poet is free
No grammarian can guide the poet
Do not tell before a poet you are dare
And I know there are so many grammarians
With so many grammars
The poet is one with truth with love
All the grammars old middle modern
Are of no use for a poet
At the time of poet's thought
Poet's love poet's poetry
Nobody can search research poet's history
Nobody can dare to described poet
Poet can create his own language
His own grammar and it does not bother the poet
Whether you like it or not
Leave the poet on his own way
It is better you to read him love him
If you are alive.

poem by Gajanan Mishra
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Prolog og Epilog

En Aftenunderholdning med Bevilling,
(Naturligviis maa der Bevilling til;)
En Aftenunderholdning faaer De, en Udstilling, -
Udstilling, ja, det Navn her passe vil,
Thi det er en Udstilling af Elever,
Saaledes som Theatret disse har;
Men da vor Virkekreds er der saa snever,
At Publicum os neppe bliver vaer,
Saa ville vi os dristigt dette nærme,
Og for i Aften glemme alle Baand; -
Det er de unge Bier her, som sværme,
De gaae iaften lidt paa egen Haand,
Og Publicum vil see hvad her sig rører,
Og muligt gjette Skjæbnen, som vi faae,
Om Hoben eller Kunsten vi tilhører,
Paa hvilken Plads vi skal i Templet staae;
Elevens Fremtid ligger mellem Gaader,
Og Menneskene spaae, men Een kun raader;
Til Kunstens Maal er Veien heel besværlig;
Ei ganske ved sig selv man kommmer frem,
Tidt ender man hos Titchen eller Werlich,
Hjelp maa der til, en Bølge maa os bære,
Thi det er ikke nok, Flid og Talent,
Og denne Bølges Navn er godt bekjendt,
Den kaldes Publicum, — den for os være!

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Til Niels W. Gade og Sophie Hartmann

De faae ingen Vise, De faae ingen Sang,
Men dog skal Sangværket sættes i Gang:
En Tale paa Vers, men ei udenad,
Jeg læser den op fra det skrevne Blad.
Gaa med hen om Hjørnet og ligefrem,
Saa er vi strax ved det nye Hjem,
Det ligger der paa den venstre Haand,
Og det er et Huus for Kjød og for Aand,
Og Kjødet er godt, har Slagteren sagt;
Men ovenover har Aanden Magt!
Derfra skal bruse Tonernes Hær
I Verden vide, hørt fjernt og nær
Som Bølger, der orgle i Stormens Suus;
Det bliver deromme et mærkeligt Huus!
Hver Fremmed, som kommer til Kjøbenhavn,
Seer paa det og nævner da Gades Navn.
Derinde han boer med sit Jordlivs Skat,
Hun Hjerteslag har i Tonerne sat.
Det nye Hjem, der som Rosenknop
Endnu ikke har lukket sig op,
Guds Solskin der i det fuldeste Maal!
Det nye Hjem bringes denne Skaal!

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

The Poet

The poet can only utter the word fine
The poet has to bear the sorrow and the sin.

The poet can only say I am happy
The poet can only say I feel no aches no pain
The poet can only say I am not in loss
The poet can only say I am in the side of only gain.

poem by Gajanan Mishra
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

A. Stub

I Haven voxer Æbletræet smukt,
Men der maa Solskin til at skabe Frugt,
I Skyggen her dit Blomster Duft os gav,
— Men ingen saae Dig, Du kun fandt en Grav.

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Tanker ved en ituslagen Jydepotte

Du er ei meer!
Din Digter græder ved Dit brudte Leer.
Din Lod det blev at taale Røg og Flamme,
Dog stod Du fast; Du var og blev den samme.
Faa kjendte Dig paa denne store Jord,
Dog i Din Død Du nævnes skal i Nord;
Jeg i Avisen vil et Grav-Vers sætte,
Saa Taarer skal de Skjønnes Kinder tvætte.
Først var Du Leer, nu bliver Du det atter;
Saa gaaer det selv Naturens bedste Datter.
Ak! var Du falden i en Kunstners Haand,
Du havde vundet ved hans Skaber-Aand;
Som Vase skulde Du da Øiet gotte;
Men Skjæbnen bød, — Du blev en Jydepotte.
Dit Liv svandt hen saa stille, indgetogen;
Som Askepot Du sov i Skammekrogen.
Tidt saae jeg Dig imellem Røg og Ild,
Naar Maanen skinnede saa bleg og mild.
Jeg saae Din Damp, i den steeg Aander frem,
Og søgte gjennem Skorsteens-Piben hjem.
Dig glemte de, naar de saae Stjerner tindre;
Da hørte jeg det koge i Dit Indre.
Ja Du har følt og lidt som en Heltinde, -
Fred med Dit Minde!
En Digter hører helst sin egen Sang,
Thi vil jeg læse min saa mangen Gang,
Til Alfen kommer paa de hvide Vinger,
Og Trøsten bringer.

Om Børn og Linned drømte jeg i Nat,
Da vidste jeg, det ei var rigtigt fat.
Et Skrig fra Kjøkkenet jog mig af mine Drømme,
Der saae jeg Dine Skaar i Suppe svømme.
Alt var Forvirring, slukt var Skorsteens-Flammen,
Malene græd og samlede Dig sammen.
I Gaarden skal nu Dine Stumper hvile,
Smaa-Blomster snart vil fra Din Gravhøi smile.
Lad Tiden dække Alt med sine Vinger,
Maaskee i Døden den Dit Held Dig bringer:
Hvor nu er Land, var fordums Tid et Hav,
En Bøge-Skov kan voxe om Din Grav;
Et Sekel gaaer;
En Antiqvar vil finde Dine Skaar;
Dybt i hans Indre taler høit en Stemme,
At Konge-Støv Du eengang monne gjemme.
Til et Musæum skal Du Veien finde,
Som Skaar og Stumper Livets Krandse vinde.
Og nu Farvel! jeg skal Din Grav besøge,
Men lov mig, at Du aldrig her vil spøge. -
Græd ei, Malene!
Hun har det godt,
Den salig Pot!
Snart hvile ogsaa vore trætte Bene.

poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!