Grev Joachim Moltke-Bregentved
Tænk kun paa ham hvis Støv er Graven bragt,
Erindring, udfold heel din Blomsterpragt!
Et Smiil sad i hans Øie, om hans Mund,
Det lyste fra den rene Hjerte-Bund.
Husk Julens Glæder, naar han spøgte glad;
Saa rigt og stort er Hjertets Mindeblad.
Hos Eder lykkelig og glad han stod,
For Danmarks Sag, han Hjemmets Hjem forlod.
Den vaade Jord og Nattens kolde Vind,
Skjød Dødens Kugle i hans Hjerte ind.
Sit unge Liv han glad for Danmark gav.
De Runer vil' vi riste paa hans Grav!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Related quotes
Paa Grevindens Fødselsdag
Der er et Sted paa en af Danmarks Øer,
Et deiligt Sted, ret som en engelsk Park,
Rundt om sees store Skove, stille Søer,
Med Enge vexle Korn- og Kløver-Mark;
Og dog er her det Hele kun en Ramme
Omkring et Hjem, det elskte Bregentved,
Dets Arne har en høi, en hellig Flamme,
Et Moder-Hjerte fuldt af Kjærlighed.
Læs hendes Øie naar den Arme græder,
Der skeer i Verden Godt som Faa kun see,
Læs hendes Øie, der boer Moder-Glæder,
Hver tør betroe til hende af sin Vee!
Naturen her er smuk og rig at skue,
Men hendes Hjerte, det er rigt som den,
Fra det mod Gud sig hvælver Arkens Bue,
Der er Fortrøstning i at see derhen.
Hvert Aar, o Moder, Marken Rigdom sender
Til ham, hvis Hjerte Gud til dit har bragt,
En Rigdom større selv, end Du den kjender,
For ham i Børnene Du har nedlagt,
En himmelsk Sæd af Moder-Taarer dugget,
En Qvinde virker stille, men saa stort!
Gud, som har Verdner ved sit Hjerte vugget,
Dig glæde for det Gode, Du har gjort!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
R. Frankenau
Glemt staaer hans Grav bag Kloster-Kirkens Muur,
Endt er hans Drøm om Glæde og om Smerte;
Han var en Digter-Blomst i Guds Natur,
Hvis friske Duft har qvæget mangt et Hjerte.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Da hun sang
Naar Verden meer ei lytter til din Sang,
Vil jeg henrykkes ved din Læbes Klang.
Naar Ungdoms Smilet svinder fra din Mund,
Jeg seer det dog i Øiets dybe Grund.
Din Sjæl er stor, dit Hjerte er saa rigt.
Hvad gjemmer Du om mig? — Et gammelt Digt.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Christian Wulff
Den vide Verden Faae kun nævne kan,
Der var opoffrende og god, som han;
Den skjønne Guds Natur han havde kjær,
Og paa hans Bryst faldt Dødens Draabe der;
Een Smerte kun ham fyldte, stor og heel,
Forladt og i en anden Verdens Deel
Sin stakkels syge Søster han forlod.
Et Suk — hans Hjerte brast — hos Gud han stod.
Det danske Flag man ham om Kisten gav,
Hans Kjærlighed ham fulgte i hans Grav;
Et Egetræ strøer gyldent Løv paa den;
Sov sødt, sov vel, Du tro, Du kjære Ven!
Flyv lille Svale, Vindens Vei derhen,
Bring Hilsen ham, som kommer ei igjen,
Hvis blaa og milde Øine vi først see
Der, hvor ei meer er Død og Hjertevee!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Med et tydsk Exemplar af mine Eventyr
Du har en Kunstnersjæl, jeg troer derpaa,
Dens Straaler jeg i dine Skizzer saae.
Du har et ærligt Øje; — Hjertets Grund
Staaer i et trofast Smiil omkring Din Mund.
Jeg strax forstod Dig. Eventyr de skikke
Dig denne Juul; Veninden har dem bragt;
Et lille Vers jeg har i Bogen lagt;
Du har en Ven i Danmark; glem ham ikke!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Den 2den Februar 1864
Tillad, at jeg tager Ordet,
Ja, læser det op denne Gang;
Her sidder en Digter ved Bordet,
Der ikke har bragt en Sang,
Uagtet hans Hjerte banker
I Glæde, deeltagende, rigt;
Der er i de svulmende Tanker
Nok Stof til et Brudedigt.
Men Harpen er stemt kun for Kampen,
For Danmarks ærlige Sag.
I To greb Aladdins-Lampen,
Det er Eders Bryllupsdag.
Paa den Kanonerne runge,
Husk det i Tiden engang!
Nu Landsoldaterne sjunge,
De døve min Bryllupssang.
Der er en Storhed i Tiden,
I den er Velsignelse med,
Det sande I nu og siden,
Velsignet i Kjærlighed!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Fru Bournonville
Hvem Gud har kjær gav han Geniets Flamme,
I tusind Farver kvæger det vort Syn,
Men ham, som fik det, bittre Smerter ramme,
Han halvfortæres af sit Guddoms Lyn;
Tidt gaaer han ene — lyser, som en Kjerte,
Og lysende fortæres han som den,
Men elsker Gud ham, vil et trofast Hjerte
Sig slutte til ham, kalde ham sin Ven.
En Skytsaand følger ham, en ædel Qvinde,
Hun styrker ham paa Stridens tunge Dag,
Hans Sorg hun lukker i sit Hjerte inde,
Og mere kraftigt er hans Vingeslag.
Du er en saadan Skytsaand god og stærk,
Hans Navn, hans Lykke, blev dit Hjertes Værk.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Hvor skulde jeg kunne glemme
Hvor skulde jeg kunne glemme
Det Udtryk i dit Øje,
Det Smiil, den bløde Stemme,
Den Straale fra det Høje,
Der lyste mig imøde! -
Og Du er blandt de Døde!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Giv af dit Hjerte til Folk og til Slægt
Giv af dit Hjerte til Folk og til Slægt,
Venter Du Tak, da er Du en Daare,
Staa døv og steenkold, saa faae de Respekt,
Dig de ei krænke, Dig de ei saare,
Nærme sig ei som den surrende Myg,
Nei de kun spytte ad Dig bag din Ryg.
Giv Dig ei hen til Den, Du troer kjende,
Husk at din Ven kan blive din Fjende.
— Dog følg dit Hjerte! giv af dit Hjerte!
Venter Du Glæde —, ja, da faaer Du Smerte.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Ved Juletræet
Danmark deiligst Vang og Vænge!
Du vort Fædreland!
Ãrligt dine danske Drenge
Sætte skal istand
Ledet, som er bragt af Lave,
Ledet for vor rige Have;
Glædens Julekrands vi flette
Og paa Gjærdet sætte.
Juletræ er tændt derhjemme,
Tanken flyver did!
Danske Sprog, Du Hjertets Stemme,
Tryl os Julens Tid.
— Forpost ude, Stjernevrimlen
Er Dig Julelys paa Himlen,
Du staaer under Træets Grene,
Om end ude, ene.
Lad i Sang og Fryd og Skaaler
Juleaften gaae,
Engang i Erindring straaler
Deiligt den, som faa:
Juleaftenen ved Slien —,
Hjertet blødt og Melodien:
„Danmark deiligst Vang og Vænge!"
— Danmark leve længe!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Hvis høit i Juletræets Top
Hvis høit i Juletræets Top
En Digters Hjerte hængtes op,
Den, som det fik, gav vist et Spring:
„Min Gud, jeg fik jo Ingenting!"
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Hjemvee
Om Aft'nen i det lille, snevre Kammer,
Naar Alt er stille, i mit Bryst det flammer!
En mægtig Længsel fylder al min Tanke,
Af Hjemvee føler jeg mit Hjerte banke,
Og jeg maa græde, skjøndt jeg er en Mand,
Thi her, har Hjertet intet Fædreland!
Naar Kunsten aabner mig sit store Rige,
Den samme Længsel føler jeg da stige,
Enhver Musik, hver Sang der naaer mit Hjerte,
Gjenvækker denne bittre, søde Smerte,
Men Hjemmet finder jeg dog aldrig her,
Mit Hjem er der, hvor jeg kun ikke er!
Seer jeg den friske Skov, de grønne Dale,
Da føler jeg, hvad ei jeg kan udtale,
Seer jeg det stolte Hav og Aftenrøden,
Da længes Hjertet mægtigt efter Døden!
Dog nei! det er ei Døden, nei, et Hjem, -
Et Hjem, hvis Navn jeg ei kan stamme frem.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Little Hans
Lead vocal: graham dye
Little hans, little hans, what do you see?
The worlds is full of big surprises
Little hans, little hans, what can they be?
They come in many shapes and sizes
Little boys always love to play
But something is not quite right
Little hans wont come out today
Hes scared of a horse that might bite
Little hans, little hans, what can it be?
Your thoughts are filled with such confusion
Little hans, little hans when will you see?
Youre barking up the wrong conclusion
Professor man asks him oh so nicely
Why will you not come out?
Little hans tells him most politely
What he is thinking about
A ride in a tram, a lily white lamb, raspberry jam
Little hans, little hans, where will you go?
The world is full of compromises
Little hans, little hans, how will you know?
The come in many strange disguises
Professor man shakes his head and wonders
How will he work it out?
Little hans tells him quite precisely
What hes been dreaming about
I jump in the bath, I make myself laugh, I ride a giraffe
Little hans, little hans, I found a clue
I think Ive made the right connection
Little hans, little hans, all I can do
Is give a common sense injection
Little boys grow up just like daddy
Professor man has no doubt
Little hans goes to sleep and wonders
What he was talking about
song performed by by Alan Parsons Project
Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
Fire Fjæle er vor Pragt
Fire Fjæle er vor Pragt,
Naar vi bli'er i Graven lagt!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
I Graven gjemmes vor Jordlivs Kjol
I Graven gjemmes vor Jordlivs Kjole,
Naar vi gjør Reisen til andre Sole!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Improviseret Skaaltale for Etatsraad Melchior
En Børneflok paa Fødselsdagen bad,
Og Barnets Ønske groer som Rosens Blad;
Hvert snoer sig her om Glasset, som vi tømme;
En Hustru lægger Perlen paa dets Bund.
Hun kysse Livets Lykke paa din Mund!
Til Virkelighed blive Hjertets Drømme! -
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
I Rom 1841
Fra Hjem og Venner komme ingen Breve;
Stor er min Længsel — thi jeg er en Daare:
Hvis der var noget Ondt, de sikkert skreve,
Jeg faaer kun Brev, naar Brevet ret kan saare.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
C. Lund
Naar Græsset voxer paa din glemte Grav,
Dog mangt et Hjerte mangen Gang
Vil give venlig Gjenlyd af
Din Ungdoms bedste Sang.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Fru v. Beskov
Din Sjæl er blød og gjennemsigtig selv,
Som Vandet er det i den svenske Elv,
Hver Stjerne speiler sig i den til Grunden,
Og naar et Smiil Dig bæver mildt om Munden,
Til Dig betroer sig gjerne da hver Een.
— Gud gav en Digter Dig, som Ædelsteen.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Oberst Læssøe
Paa Valpladsen faldt Du for Danmarks Sag,
Der brast Dit ildfulde Hjerte.
Din Aand var klar som den lyse Dag,
Med „fremad!" den steg i det blodige Slag,
Saae Danskens Seier og — Smerte.
Græd stakkels Moder, nedbøiet tungt.
„Hans Liv var saa ungt!" — men evig ungt
Staaer ogsaa hans Eftermæle!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!