Til Fru Mortier de Fontaine
Til Fru Mortier de Fontaine
foran i et tydsk Exemplar af ,,I Sverrig''
Du Sangens Datter, lad fra Danskens Strand,
En Sangfugl følge Dig i Jennys Land.
Den i dit Modersmaal fortælle veed,
Om Svealandets Sagn og Deilighed!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Related quotes
P. M. Møller
Digtertræet staaer i Danas Have,
Speiler stolt sig i den sølvblaae Strand,
Liden Fugl fik Sangens bedste Gave,
Tone-Nectar han forstaaer at lave,
Synger Glæde over Danmarks Land.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Foran i et Exemplar af,,Eventyr
Foran i et Exemplar af ,,Eventyr''
til min Boghandlers yngste Søn
Bogladen er en sand Aladdins Hule,
Med Træer fra Goethes Park og Shakspear's Land,
Med Blomst fra Hindostan og Mos fra Thule,
Med Perler klare — tidt det bare Vand.
Der er Du voxet op fra lille Fyr,
Ja Du er født i den Aladdins Hule,
Og maa da skatte meer, end kun en Smule
Hvad Mængden kalder: „Børne-Eventyr".
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Romance af Festen paa Kenilworth
Hyrden græsser sine Faar,
Gjærdet er hans Throne,
Solen Purpur om ham slaaer,
Maanen er hans Krone.
Hvad mon vel han tænker paa?
længe taus han stod og saae
frem i Aftenstunden.
Hjertet veed, Kjærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.
Kongens Datter, stolt og fiin,
staaer i Kongeborgen;
Silke, Guld og Hermelin
skjule ikke Sorgen.
Tanken, som en Fugl saa let,
flyver, bliver aldrig træt,
synger: „Jeg har funden!"
Hjertet veed, Kjærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.
Vind og Blomst, svar, hver især,
kommer hun dog ikke?
Vinden hvisker: „Hun er nær!"
Blomsterne de nikke.
Skjult en Sti fra Slottet gaaer,
Fuglen høit bag Krattet slaaer:
„Han har hende funden!"
Hjertet veed, Kjærlighed
er det fagreste Træ i Lunden.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Danmark, mit Fædreland
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer.
Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,
Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer.
Du danske friske Strand,
Hvor Oldtids Kjæmpegrave
Staae mellem Æblegaard og Humlehave,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!
Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen
Meer rigt end her, ned til den aabne Strand?
Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen
Saa deilig, som i Bøgens Fædreland?
Du danske friske Strand,
Hvor Dannebrogen vaier, -
Gud gav os den — Gud giv den bedste Seier! -
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!
Engang Du Herre var i hele Norden,
Bød over England — nu Du kaldes svag,
Et lille Land, — og dog saa vidt om Jorden
End høres Danskens Sang og Meiselslag.
Du danske friske Strand, -
Plovjernet Guldhorn finder, -
Gud giv Dig Fremtid, som han gav Dig Minder,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!
Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer,
Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme,
Og som en sød Musik mit Hjerte naaer.
Du danske friske Strand
Med vilde Svaners Rede,
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Fædrelandet
Ægypteren ved Nilen gaaer,
Glad ved den rige Høst, som kommer,
Stolt Vandrefuglen med Vingen slaaer,
Fortæller om den danske Sommer.
„Et Land, Ægypten ligt, i Nord jeg veed,
Med Oldtids Minder og med Frugtbarhed,
Skoven er saa grøn,
Qvinden er saa skjøn!
Og dette Land, det kaldes Danmark!"
Naar Svanen synger sin sidste Sang,
Den synger om de grønne Øer,
Om Kjæmpegrave paa Kløvervang,
Om Skovomkrandste stille Søer;
Den Strand, hvor Havfruen i Maaneskjær
Forkynder høit hvad Stort sig rører her.
Havet har fortalt
Smukt til Svanen Alt; -
Og dette Land, det kaldes Danmark!
Den lille Svale veed god Besked,
Den boer, saa den seer ind i Stuen;
Om huuslig Lykke, om Trofasthed
Den qviddrer der i sin Beskuen.
Fra Slottets Marmor og til Hyttens Straa
Et ærligt Sind og Stræben Fuglen saae;
Offre vil hver Stand
Alt for Fædreland,
Og dette Land, det kaldes Danmark!
Ja, Danmark er vort Fædreland,
For det at virke, er at leve!
Gud signe Kongen og hver en Mand,
Som ærligt stræber det at hæve!
Paa sommergrønne Øer høit i Nord,
Hvor Skoven gjør til Indsøe Bugt og Fjord,
Axets Guldkorn groe!
Gid der Lykken boe!
Vort Fædreland, det kaldes Danmark!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Den jydske Hede i Regnveir
Ak, Himlen staaer med Graat i Graat!
Og Regnen rusker nu saa smaat;
See, Heden hist og her sig høiner,
Men Lyng og Lyng og Lyng man øiner;
Hver grønlig Plet gjør Hjertet glad,
Skjøndt Græsset ligner Andemad.
Saa tungt i Sandet Vognen gaaer,
Og Lyngen ind mod Hjulet slaaer;
To Smaa-Børn vogte Faar ved Veien,
Hør, Drengen blæser paa Skalmeien,
Imedens fromt hans Søsterlil,
En Psalme synger os dertil.
Hun ogsaa andre Viser veed,
Selv den, om: „Roat, som faldt ned" -
— Men tys! hvem er det som sig nærmer?
Det er' Nomade-Folk, som sværmer;
Zigeunere de er' paa Tydsk,
Men kaldes Kjeltringer paa Jydsk.
See, Konen her er ikke styg!
Hun bærer Vuggen paa sin Ryg;
Den Lille sover der og drømmer,
Skjøndt Regnen over Vuggen strømmer;
De andre Unger ved Siden gaae,
De tradske godt, skjøndt de er' smaae.
Hvem veed —? Selv Tanken gjør saa godt;
Maaskee jeg her — skjøndt Alt er graat,
Skal deres Preciosa møde,
Den fine, line, søde, bløde!
Hvor er hiin Sol paa Hedens Nat?
Mon hun er alt i Hullet sat?
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Venskabs-Pagten
Nu flyve vi bort fra den danske Strand,
Heelt ud om fremmede Lande,
Og saa er' vi nede i Grækenland
Ved de deilige kornblaae Vande.
Citrontræet staaer med sin guulgule Frugt,
Den tynger mod Jorden Grenen;
Der Tidslen groer, der Billeder smukt
Er hugget i Marmorstenen,
Hvor Hyrden sidder; hans Hund har sig lagt
Tæt ved ham, dens Plads vi tage
Og høre fortælle om Venskabs Pagt,
En smuk Skik fra gamle Dage.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Indskrift paa Rammen
Indskrift paa Rammen
om et Maleri, forestillende den engelske Minister Sir Henry Wynns Landsted i Sjælland, givet ham af danske Veninder
Dit danske Sommerhjem ved Skov og Strand
Skal følge Dig til gamle Engelland
Med Hilsener fra trofaste Veninder.
Hver Gang Du seer det gjennem alle Aar,
Dansk Sommertid Dig gjennem Hjertet gaaer.
— Der er en Skat i kjære, gamle Minder!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Fortrøstning
Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer;
Men naar det for Danmark saae mørkest ud,
Kom altid Frelse og Hjælp fra Gud.
Da Landet laae splittet og reent faldet hen,
Opmandet det blev af Niels Ebbesen;
Gud Herren ledte vor Velfærds Sag,
Og hele Danmark saae Atterdag.
Det er en Storm-Nat, høit Søen slaaer,
Vort lille Fartøi paa Dybet gaaer,
Men Gud, Vorherre ved Roret staaer,
Han raader, hvad ogsaa end Mennesket spaaer.
Ei Nogen veed, hvad imorgen skeer,
Alene Gud Herren det veed og seer;
Men naar det for Danmark saae mørkest ud,
Kom altid Frelse og Hjælp fra Gud.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Land, Ho!
I know ’tis but a loom of land,
Yet is it land, and so I will rejoice,
I know I cannot hear His voice
Upon the shore, nor see Him stand;
Yet is it land, ho! land.
The land! the land! the lovely land!
‘Far off,’ dost say? Far off—ah, blessèd home!
Farewell! farewell! thou salt sea-foam!
Ah, keel upon the silver sand—
Land, ho! land.
You cannot see the land, my land,
You cannot see, and yet the land is there—
My land, my land, through murky air—
I did not say ’twas close at hand—
But—land, ho! land.
Dost hear the bells of my sweet land,
Dost hear the kine, dost hear the merry birds?
No voice, ’tis true, no spoken words,
No tongue that thou may’st understand—
Yet is it land, ho! land.
It’s clad in purple mist, my land,
In regal robe it is apparellèd,
A crown is set upon its head,
And on its breast a golden band—
Land, ho! land.
Dost wonder that I long for land?
My land is not a land as others are—
Upon its crest there beams a star,
And lilies grow upon the strand—
Land, ho! land.
Give me the helm! there is the land!
Ha! lusty mariners, she takes the breeze!
And what my spirit sees it sees—
Leap, bark, as leaps the thunderbrand—
Land, ho! land.
poem by Thomas Edward Brown
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
A. Oehlenschläger
Aladdins Slot med Sølv og Guld Du satte,
Dit Digter-Slot har dog langt større Skatte:
En Verden med Bedrift, med Fryd og Sorg.
Vi følge Hakon Jarl til Thoras Borg;
I Trondhjems Kirke Axel Valborg mister,
Bag Skovens Hang Coreggios Hjerte brister,
Den lille Hyrdedreng vi følge vil,
I Skoven see vi paa dit Aftenspil.
Vi dele med Amine Fryd og Sorg,
Ved Maan'skin gaae vi til din Røverborg,
Stolt Nordens Guder sees paa Nattens Sky,
Du har til Livet kaldt dem frem paany,
De dele med Dig, hvad Du selv dem gav:
Et evigt Navn, der trodser Død og Grav.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
En ung Maler
Den friske, grønne Eng med sine Damme,
Den knopped' brune Skov, den aabne Sø,
Og Skyerne ved Firmamentets Ramme,
Der i en violetblaa Taage døe,
Dem maler jeg, de blive skal mit Eie.
(Han sætter sig paa en Steen under Træet).
Smukt hæver sig det lille Fiskerleie!
See, Garnet hænger udspændt høit ved Strand!
Her ligger Baaden trukket op paa Land,
Og Græsset under den, for Solen skjult,
Staaer høit og tykt, men med en grønligt Guult.
To Smaa-Børn lege foran Huset hist
Med tørre Pinde og en Bøgeqvist;
De plante dem en Have smukt i Solen,
Mens Bedstemoder her i Lænestolen
Maa tage Plads og lege med de Smaa.
De, som to muntre, Vaarens, Alfer staae
Ved Vintrens Snee, hvor mangt et Minde hviler.
Ømt til de kjære Smaa den Gamle smiler!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Zelitz
Din muntre Skjæmt og Sangens raske Toner,
Var' mere værd end mange Førsters Kroner.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Med mine 'Digte gamle og nye
Mit hele Blomster-Mosaik
Er kun en fattig Skizze
Imod den Deilighed, det Digt,
Som kaldes Corselitze.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Med en Felt-Flaske
Mens Sneen fyger hid og did,
Og Kulden er den stærke,
En lille Sangfugl flyver hid -
Det er en Morgen-Lærke.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Ved Botanikeren Liebmanns Afreise til Mexico 1840
Naar Du nu om ikke længe
Staaer i Mexico,
„Danmark deiligst Vang og Vænge"
I din Tanke boe!
Tropisk Farve-Pragt Du finder,
Dog i Hjertet lever Minder,
Ei Du vil derude glemme
Kløverblomsten hjemme!
Videnskaben Guld Du hente
I Amerika!
Ja med slige Skatte vente
Vi Dig hjem derfra.
Danmarks Søn, gjør Danmark Ære,
Blomst og Træ dit Navn maa bære!
Kraftig Villie, Tro paa Himlen
Følge Dig i Vrimlen!
Ja med den vor Tanke følger
Dig til fjerne Strand,
Over Oceanets Bølger
Fra dit Fædreland.
Eengang i den danske Sommer
Naar Du atter til os kommer,
Hvilken Jubel vil der være!
Gud med Dig, Du kjære!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Do The Strand
there's a new sensation, a fabulous creation
a danceable solution to teenage revolution
do the strand, love, when you feel love
it's the new way, that's why we say
do the strand
do it on the tables, quaglino's place or mabel's
slow and gentle, sentimental
all styles served here, louis seize he prefers
laissez-faire le strand
tired of the tango, fed up with fandango
dance on moonbeams, slide on rainbows
in furs or blue jeans, you know what i mean
do the strand
.....
we're playing our tune by the pale moon
we're incognito down the lido
and we like the strand
had your fill of quadrilles, the madison and cheap thrills
bored with the beguine, the samba isn't your scene
if you feel blue look through who's who
see la goulue and nijinsky
do the strandsky
weary of the waltz, mashed potato schmaltz
the sphinx and mona lisa, lolita and guernica
rhododendron is a nice flower
evergreen it lasts forever but it can't beat the strand power
do the strand
song performed by by Alphaville
Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
Throwing me away
As missing the world sent away
I begin beckoning
Missing the world
The boring world came closer one strand by one strand
That one strand and one strand pierce me
I just start to beckon, though
Since I can't hold my heart
I struggle toward that world with trembling heart
Until the whole world is mine
You have to be mine
poem by Chulsoo Kim
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
To The Land
To the land of bribes,
To the land of telephones,
To the land of corruptions,
To the land of trains,
To the land of shops,
To the land of thieves,
To the land of connections,
To the land of drugs,
To the land of trucks,
To the land of cats,
To the land of Banks,
To the land of dogs, To the land of footballers,
To the land of dragons,
To the land of hope,
To the land of ice-cream,
To the land of potatoes,
To the land of chocolates,
To the land of tomatoes,
To the land of apples,
To the land of coffee,
To the land of lights,
To the land of ships,
To the land of birds,
To the land of tigers,
To the land of carpets,
To the land of pillows,
To the land of lions,
TO the land of toys,
To the land of horses,
To the land of beds,
To the land of roses,
To the land of love,
To the land of passion,
To the land of romance;
I never new women do snore until i married one.
poem by Edward Kofi Louis
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Un soir d'été
Le Rhin
Qui coule
Un train
Qui roule
Des nixes blanches
Sont en prière
Dans la bruyère
Toutes les filles
À la fontaine
J'ai tant de peine
J'ai tant d'amour
Dit la plus belle
Qu'il soit fidèle
Et moi je l'aime
Dit sa marraine
J'ai la migraine
À la fontaine
J'ai tant de haine
poem by Guillaume Apollinaire
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!