
Med en Kurv med Æg
I Kurven, paa Ballet, i Dands og i Leg
Jeg nynner saa sagte dette:
Fugl Phønix er i det ene Æg;
Men see nu, Du finder det rette!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Related quotes

Brudstykke af en Rundsang
Kurvemageren:
Kurvene gjør just vor Lykke,
Kurve gjort med Vid og Aand.
Kurven er et herligt Stykke,
Naar den er i Pigehaand;
Dog, hvordan det ogsaa gaaer,
Kurven først fra os hun faaer!
Snedkeren:
Høvler, hamrer, muntre Svende!
Og husk paa, hvad tidt er sagt:
Naar det Jordiske har Ende,
Fire Fjæle er vor Pragt;
Men for Kisten, som jeg slaaer,
Selv en Brudeseng jeg faaer.
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Vise af Festen paa Kenilworth
Brødre, meget langt herfra,
over salten Vande,
reiser sig Amerika
med de gyldne Strande,
det er der Fugl Phønix boer;
Guld og Sølv paa Marken groer,
og i Skovens Skygge
stegte Duer bygge!
Hvor frydeligt!
Gud! hvor det er nydeligt!
Skade, at Amerika
ligge skal saa langt herfra!
Der gaaer Solen aldrig ned,
stegt er hver Kastanie,
der er Alting Kjærlighed,
Kilderne Champagne.
Gi'er man der sit Hjerte hen,
faaer man strax to tre igjen,
og paa Mark og Enge
blomstrer der kun Penge.
Hvor frydeligt!
Gud! hvor det er nydeligt!
Skade, at Amerika
ligge skal saa langt herfra!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Min lille Fugl, hvor flyver Du?
Min lille Fugl, hvor flyver Du,
Imellem grønne Grene?
Ak mon jeg rinder Dig i Hu?
Mit Hjerte briste vil itu — !
— O Gud, hvor jeg dog er ene!
Du sagde, at Du var mig god;
Ja, godt mig Alle mene,
Men hvis Du ret min Sorg forstod,
Du kom, Du sang mig Sjæle-Mod,
Da sad jeg ikke alene!
Min lille Fugl, Du kommer ei
Fra dine grønne Grene;
Jeg stille vandre maa min Vei —;
Ak, ingen elsker Dig som jeg!
— O Gud, hvor jeg dog er ene!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Efter Krigen
Det nye Aar kommer susende
Over Vandene.
Er Du rige Fugl, der brusende
Kommer ind i Landene,
Glædevinkende?
Er Du fattige Fugl, der linkende
Kommer med Sorg og med tunge Kaar?
Kan Du bedrøve meer end det gamle Aar?
Kan Du hugge i Hjerterne dybere Saar?
Hvad skal vel nævnes som din Bedrift,
Naar Du staaer omtalt i gammel Skrift?
Hvad mon vel Herren ved Dig os sender?
Vor Bøn kan os styrke i al vor Vee,
Men ikke forandre, hvad der skal skee.
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
I went away when I was 9 to a ballet school. I thought I wanted to be a dancer, but eight years of ballet cured me of that.
quote by Juliet Mills

Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
The moment the curtain rose on that first ballet, I knew something wonderful and new had come into my life. I can still see the first scene. The ballet was Divertimento No. 15.
quote by Robert Caro

Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
The life of a dancer is tragically short. What is remarkable about the New York City Ballet is that it makes us forget that. Because it keeps the ballet alive.
quote by John Guare

Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
Tango
takes two to tango
takes one
to ballet
it may take three to boogie
five or four to do the twist
but let me tell you friend
i am classical and i like ballet most
specially the split.
poem by Ric S. Bastasa

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

One of the few things in dance to match the Royal Ballet's curtain calls is the Royal Ballet's dancing.
quote by Clive Barnes

Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!

Natten lang
Natten lang
Dands og Sang
Til Musik og Bægerklang!"
Det for Dig er Livets Gang.
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Poesien [1849]
Der er et herligt Land,
Det kaldes Poesien;
Det naaer i Himlen op,
Det rummes i en Rosenknop,
Og Hjerte-Melodien
Boer paa dets grønne Strand.
Der faaes det rige Guld,
Hvorved Du Verdner vinder;
Der bliver Hjertet ungt;
Og er Dig Livet altfor tungt,
Du Jacobsstigen finder
Til Himlen underfuld.
Der til et Skjønheds Digt
Sig Hverdags-Livet hæver;
Du føler, Gud er nær.
Det Forbigangne lever der;
Den stærke Tænker bæver,
Saa stort er her, saa rigt!
Hvor Verden savner Ord,
Den liden Fugl har Sange;
Held Dig, som her blev Drot!
Ved Dig, alt Sandt og Skjønt og Godt,
— Trods Paradisets Slange -
Slaaer Glorie om vor Jord!
Det Aandens Hindostan,
Det Hjem for Melodien,
Det Pagtens Land med Gud,
Som staaer, naar Verdner slettes ud,
Det kaldes Poesien,
Det Lysets Fædreland!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Fortune Seller
Fortune
Seller
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom keeper
Fortune
Sailing
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom maker
Take hold of the answer
Give life to the dreams you were foretold
Looking into the future
Trace the steps into the great unknown
Unknown
Unknown
Unknown
They say that time is like a river that flows
And where that river ends nobody knows
And so we navigate our way through this life
Riding the river
Riding the river
Take hold of your chances
Defy all of the odds that have been made
Making evey movement count
We step toward a golden age
You know
Only you know
Only you know
Fortune
Seller
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom keeper
Fortune
Sailing
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom maker
They say that time is like a river that flows
And where that river ends nobody will know
And so we navigate our way through this life
Riding the river
Riding the river
Giving into the power
Giving into the magic of the ride
Using imagination
We take a step into the other side
Fortune
Teller
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom keeper
They say that time is like a river that flows
And where that river ends nobody knows
And so we navigate our way through this life
Riding the river
Riding the river
1-800
song performed by by Yes

Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
Fortune Seller
Fortune
Seller
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom keeper
Fortune
Sailing
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom maker
Take hold of the answer
Give life to the dreams you were foretold
Looking into the future
Trace the steps into the great unknown
Unknown
Unknown
Unknown
They say that time is like a river that flows
And where that river ends nobody knows
And so we navigate our way through this life
Riding the river
Riding the river
Take hold of your chances
Defy all of the odds that have been made
Making evey movement count
We step toward a golden age
You know
Only you know
Only you know
Fortune
Seller
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom keeper
Fortune
Sailing
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom maker
They say that time is like a river that flows
And where that river ends nobody will know
And so we navigate our way through this life
Riding the river
Riding the river
Giving into the power
Giving into the magic of the ride
Using imagination
We take a step into the other side
Fortune
Teller
Finder
Seeker
Giver
Taker
Wisdom keeper
They say that time is like a river that flows
And where that river ends nobody knows
And so we navigate our way through this life
Riding the river
Riding the river
1-800
song performed by by Yes

Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!

Er Fyren af Adel, og Pigen har Penge
Er Fyren af Adel, og Pigen har Penge,
I første Dands er Forlovelsen skeet;
De Begge vinde, hvortil de trænge:
Hun giver en Guldring; han et Signet.
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Med Sammes 'Sicilianske Skizzer og Noveller
Sicilien er Skjønheds Hjem,
Det siger man med Rette;
Dog er — det tør jeg sige frem -
Her paa vor egen Slette
Een Ting meer skjøn; men hvilken? hvem?
Ja, det maa selv De gjætte!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Hytten
Hvor Bølgen høit mod Kysten slaaer,
En ganske lille Hytte staaer,
Men rundt om paa det hele Næs,
Man finder ei en Plet med Græs,
Kun Himmel, Hav og nøgent Sand
Omgiver Hyttens Drømmeland;
Der kan man Paradiset finde,
Thi Kjærligheden boer derinde.
Ei Sølv, ei Guld man finder der,
Men to, som har hinanden kjær,
See Kys og Smiil paa Læben leer,
Og Øiet dybt i Øiet seer;
De tale ei det mindste Ord,
Glemt er den hele, store Jord,
Med al dens Kamp, dens Fryd og Smerte,
Her svulmer Hjerte kun mod Hjerte.
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Mai
'Du skiønne Mai! af Dig jeg veed,
At Poesie er Kiærlighed.'
*
Hver Maaned har sin Characteer,
Sit Hang og sine Pligter,
Mai er ei mindre eller meer,
End Aarets unge Digter!
Mai aander Kjærligheds Magie,
Og Kiærlighed er Poesie!
Fra oven kommer Kraften ned,
Guds Sol til Spiren gløder,
Livs Friskhed, Duft og Kjærlighed
Hvert Blik, hvert Hjerte møder.
Du synger paa din Blomstersti
Om Kjærlighed, om Poesie!
Du synger os om Helene,
Om Romeo og Werther,
Om Hermann og hans Dorothe',
Og vinder alle Hjerter.
Den hele, blomstrende Natur
Er Kjærlighedens Troubadour.
Med samme Grønt stod Bøgens Hang
Og hvælved sig foroven,
Da Freia mødte første Gang
Sin Odur her i Skoven.
De planted' ved den stille Bæk
Den sydlig friske Rosenhæk.
Saaledes løb den klare Aae,
Og Linet laae paa Blegen,
Da Signe Kongeskibet saae
Fra Stranden, under Egen.
Saa dufted Skov og Blomst og Blad,
Da hun og Hagbarth skiltes ad!
See, lig et Speil staaer Sø og Strand
Om Landets Blomsterbede;
Hvad Bølgen saae i fremmed Land,
Det drømmer den dernede,
Hvor paa den Vei saa dyb og bred
Agnete dog fandt Kjærlighed.
Hør, Bølgen nynner Dig sin Drøm:
'Mod Grønlands Kyst jeg vugged';
Kajakken gled paa striden Strøm,
Hvor mangen Sælhund dukked*.
Der lærete jeg, paa nøgne Bred,
Hvor Hjerter slaae, boer Kjærlighed.'
'Jeg over Verdens-Havet gik,
Blikstille hvilte Søen,
Hvor Trommen lød, som stolt Musik,
For dem paa Palme-Øen;
Den Vilde høit i Dandsen sprang,
Det var om Kjærlighed han sang.'
Saa drømmer Bølgen rundt om Vang,
Mens Vaarens nye Scene
Indbyder til en Vandrings-Gang
Bag Skovens grønne Grene.
Høit Lærken slaaer paa Mark og Eng,
Den bygger der sin Brudesend.
I Dammen hvide Blomster staae
Imellem brede Blade,
See Fiskene med Halen slaae
Og sig i Solen bade.
Stum svømmer Fisken rundt om Jord,
Thi Kjærlighed tidt mangler Ord.
Paa Himlen staaer en Sommersky,
Den halve Eng den skygger,
Men dobbelt Lys faaer Mark og By;
Hvad er det der man bygger?
Der staaer en Stang med Baand og Flag;
Det er i Dag jo Valborg Dag!
Hver Ungersvend med Sundheds Kind,
Sig paa sin Ganger svinger,
I Dag han rider Sommer ind,
Hør, hvor Musikken klinger!
En gammel simpel Melodie;
Smukt blander Sangen sig deri.
- 'Vor Skov og Mark sig fryder smukt.
Hør dette, som vi bede!
O Valborg, skjænk os Græs og Frugt,
Vær for os Gud med Glæde!
Thi bære vi Dig Mai i By,
Hør dette, som vi bede!
Og love Dig med Psalmer nye,
Vær for os Gud med Glæde!
Lad Humlen voxe høi og stor,
Hør dette, som vi bede!
Velsign Du Kornet, at det groer,
Vær for os Gud med Glæde!
Tag Danmark i din Varetægt,
Hør dette, som vi bede!
Beskjærm vor Konge og hans Slægt,
Vær for os Gud med Glæde!
Du kjender bedst vort sande Gavn,
Hør dette, som vi bede!
Vi bede det i Jesu Navn,
Vær for os Gud med Glæde!' -
Dem svare høit de Piger smaae:
'Velkommen Mai Du være!'
Saa lysteligt skal Dandsen gaae,
Men hvem skal Krandsen bære?
- See, rødmende hun blandt dem staaer.
Sæt Krandsen om de løste Haar!
- Spil kun din simple Melodie,
Du Gamle hist ved Muren,
Alt hæver sig til Poesie
I Hjertet og Naturen.
Du skjønne Mai, af Dig jeg veed,
At Poesie er Kjærlighed!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

N. T. Bruun
Ei hver en Fugl i Skovens Hal
Kan synge som en Nattergal;
Du qviddred' tidt: ei blot til Lyst,
Hvad der fandt Vei til mangt et Bryst.
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Med Eau de Cologne
Naar Du med dette Dig befugter,
O — hvor Du lugter!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!

Man finder det passende, finder det smukt
Man finder det passende, finder det smukt,
Naar jeg synger om Svanernes Sang og Flugt,
Om det svulmende Hav, om Stjernernes Pragt,
Om Guds Natur i dens Fylde og Magt;
Men synger jeg ud mit Hjertes Sang,
Ved Synet af Spaniens deilige Qvinder,
Den svulmende Skjønhed, den svævende Gang,
De Øine, de Fødder, de flammende Blikke,
Saa sige de strax, det passer sig ikke,
Den nordiske Fromhed og Klædning vi savne.
Men jeg veed i Spanien ei Ord eller Navne
For Tanken, undtagen — „at kysse og favne!"
I Paradiishaven, som Spanien staaer nær,
Det Deiligste det var jo Eva der,
Og alt det Deiligste, skabt af Gud,
I Kjærlighed synger mit Hjerte ud!
poem by Hans Christian Andersen

Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!