Amagerbonden har hollandsk Blod
Amagerbonden har hollandsk Blod,
Men han er dansk i sin Gulerod.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Related quotes
Spørg Amagermo'er
Der var en ældgammel Gulerod,
Saa knoldet, saa tyk og saa tung,
Den havde et ganske forfærdeligt Mod,
Den vilde gifte sig med en ung,
En yndig ung, lille Gulerod
Af Røddernes fineste Blod.
— Og Brylluppet stod.
Bevertningen var ubetalelig god,
Den kostede slet ingen Penge;
De slikkede Maaneskin og drak Dugg,
Tog Blomsterfnug,
Som det kom fra Mark og Enge.
— Gammel Gulerod hilsede med et Buk,
Og talte saa langt og saa længe,
De Ord de klukkede Kluk i Kluk;
— Ung Gulerod sagde ikke et Muk,
Sad uden at give et Smiil eller Suk,
Ung og smuk.
Hvis ikke Du troer,
Spørg Amagermo'er!
Et Rødkaalshoved var deres Præst,
Og Brudepiger Hvideroer;
Agurk' og Asparges sad som Æresgjest,
Kartoflerne stod og sang Chor.
Og der blev dandset af Lille og Stor.
Spørg Amagermo'er!
Gammel Gulerod sprang uden Strømper og Skoe,
Hu, hei! han revned' i Ryggen,
Og saa var han død, kunde aldrig groe.
Ung Gulerod loe,
Saa underligt vender sig Lykken.
Nu var hun Enke, nu var hun glad,
Nu kunde hun leve som helst hun gad,
Kunde svømme som Jomfru i Suppefad,
Ung og glad.
Hvis ikke Du troer,
Spørg Amagermo'er!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Herregaards-Skytterne
Som Tegn om gamle Tider hjemme,
Om Ridderborg og Ridder-Mod,
Vor Bøsse løfte skal sin Stemme;
For gamle Danmark Ungdoms Blod!
Mand staaer ved Mand,
„Med Gud, for Konge og Fædreland!"
Nu kommer Herregaards-Skytten!
Det er den sorte Jæger-Skare
Med dansk Cocarde og Hanefjer;
Blandt Fjendens Flokke skal vi klare,
Vort Øie Hjertestedet seer.
Mand staaer ved Mand,
„Med Gud, for Konge og Fædreland!"
Nu kommer Herregaards-Skytten!
Tro ikke, Landet er ei lukket,
I Folket Holger Danske staaer!
Hver fjendtlig Fugl skal blive plukket,
Hvis Vinge over Gjærdet slaaer!
Mand staaer ved Mand.
„Med Gud, for Konge og Fædreland!"
Nu kommer Herregaards-Skytten!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Ball crying
Cricket ball
Crying with
Not clean blod...
A sixer...!
poem by Otteri Selvakumar
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Matrosen
Min Lussing skal jeg give,
Som dansk Matros!
Og skulde i Kampen jeg blive,
Er Gud min Lods!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Foweles in the Frith
Foweles in the frith,
The fisses in the flod,
And I mon waxe wod;
Mulch sorwe I walke with
For best of bon and blod.
poem by Anonymous Americas
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Ved Soldatens Hjemkomst i 1864
Vor brave Soldat, som saa ærligt har stridt,
Du kommer nu hjem uden Glæde.
O Danmark, hvor har Du dog bitterligt lidt,
Blod er flydt, og Blod er at græde!
I forrige Krig, da Soldaten kom hjem,
Stor Festlighed Byerne gjorde,
Fra Husene hængte man Danebrog frem,
Stod med Sange og Æresporte.
Nu kommer Du hjem uden Hurra og Sang.
Og dog: Du holdt ud, maatte lide
Langt mere i Danmarks Kamp denne Gang,
End Mange betænke og vide.
„Hav Tak!" det siger vort Hjertelag,
Det vil i hvert Haandtryk Du kjende.
— Og saa vil vi sjunge om „Atterdag";
Den Sang er ei skrevet tilende.
I Gud er Fremtid! „Han gav, han tog",
Han kan skrive paa Danskens Skjolde:
„Atter plantedes Danebrog
Paa Thyras gjenreiste Volde."
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Foweles In The Frith
Foweles in the frith,
The fisses in the flod,
And I mon waxe wod;
Mulch sorwe I walke with
For best of bon and blod.
poem by Anonymous Olde English
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
P. Foersom
Du bragte Shakspeares Træ paa Danmarks Scene,
Vi vidste, det var Bretlands Egegrene,
Men dansk var hvert et Blad, hver Fuglestemme,
Det syntes, som det voxet var her hjemme.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Hvad der skal skee, det skeer, græd Du end Blod;
Hvad der skal skee, det skeer, græd Du end Blod;
Men husk i Smerten: Gud er viis og god,
Livs-Roser voxe fra Sorgens Rod!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
I lignende Anledning, fremsagt af Carl Price
Prologen er altid en Slags Bouquet,
Hvormed man siger: Velkommen herinde!
Men bringe een, som er ny og net,
De Blomster er ikke saa let at finde,
Og vanskeligst, skal de være piquante.
Dog Fader og Moder og Onkel og Tante,
Cousinerne med, de sagde — „gaa dog.
Et hjerteligt Ord er den bedste Prolog!"
Een har det i Tale og Een i Mimik,
Jeg her maa sige de Vers jeg fik,
Maa bringe de Blomster som var at faae,
Den ærlige Villie vil Ingen forsmaae!
I Romerlandet hvor Apelsinen
Paa Træet hænger som Æblet her;
Der fødtes Pierroen og Harlekinen,
De ved Casorti blev Dansken kjær,
Ja Pantomimen blev dansk som Nogen,
Derom maa der staae i Mindebogen.
Et Blad tages frem, med „Guldnøglen" paa,
Tableauer og Dandse skal Rammen slaae
Saa broget, phantastisk og udenlandsk,
Men Hjertet deri er ved Slægten dansk.
Hav Tak for det Hjem vi har fundet her,
Hav Tak for det Bifald De gav os hver.
Det er en Tid siden sidst vi saaes,
Her foran Lampernes magiske Flamme,
Velkommen! Det venligt og godt forstaaes!
Velkommen! Gid De maae sige det samme!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Med en Bronze-Hest som Papirpresse
Med en Bronze-Hest som Papirpresser)
Til en dansk Statsmand
Her kommer en Hest paa flyvende Fire,
Den kom fra Arabien denne Nat.
Den græsser alene paa Statspapirer,
Og staaer i Tøir paa en Tanke-Skat.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Hr. Mickel i Odense
Et fremmed Navn det hjelper strax,
Saa kjendes man af Flere,
Han var for os en dansk Hans Sachs,
Ja næstendeel lidt mere.
Hans Rosenkrands er nu lagt hen,
Men ægte Guldet er i den.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Erindringen gjemmer saa mangt et Syn
Erindringen gjemmer saa mangt et Syn,
Og mellem Hjertets de mange
Staaer det, da Svensken laae her i Fyn
Med Hjerteslag, Psalmer og Sange.
Det former sig ret til et Skjønheds-Digt,
Som kommende Skjalde vil vise;
Her var et Samliv saa hjerteligt.
Dog endnu eet maa jeg prise;
Og da mod en Dansk er Blikket vendt,
Sligt Møde os Lykken giver;
Sit rigtige Værd faaer det Adelspatent,
Som Hjertet og Dannelsen skriver.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
L. Kruse
Naar Skibet er en Spurv i Hvirvelvind,
Naar Smerten suger Blod af Pigens Kind,
Naar Hexen kogler i sit Klippeskjul,
Og Maanen leer til Steile og til Hjul,
Mens Stormen knækker Egens stærke Grene,
Du maler os den vilde Natte-Scene.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Grønne Flod, Du strømmer sorgfuld
Grønne Flod, Du strømmer sorgfuld,
Mange Liig Du fører med Dig;
Liig af Christne og af Maurer,
Som det tunge Sværd har fældet.
Dine friske, klare Bølger
Ere røde nu af Blodet;
Blod af Maurer og af Christne,
Som er' faldne her i Slaget."
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Gud Fader i Himlen, hvor er Du dog god!
Gud Fader i Himlen, hvor er Du dog god!
Jeg føler dit Aandedrag gjennem mit Blod.
Du løfter, Du leder, beskjermer og glæder,
Dit Smiil er selv i de Taarer, jeg græder.
Hvor Verden er deilig, og Mennesket med!
Ja, Ordet, som skabte, er Kjærlighed!
Jeg lever, jeg jubler, min Fryd er saa stor,
At jeg i Dig paa en Evighed troer;
Og var selv mit Liv kun den flygtende Stund,
Det var dog et Kys af din Fadermund.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Frøken Christy Hohlenberg
Fra Hindostan, — som Digterne jo sige
Er Phantasiens Hjem og Alfers Rige,
Du kom, da Du var Barn, op til vort Norden,
Hvor vaade Taager svæve over Jorden,
Og Svanen vintrer paa den stride Elv.
Dansk var din Slægt og nordisk er Du selv,
Alt Sagaen og Kjæmpevisen priste
Hvad ubevidst Du os i Nutid viste,
At i det stille Liv tidt Blomsten groer,
Som Norden sjelden veed og sjelden troer.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
G. C. Delbanco
Erindrer Du, ja, det er noget siden,
— Da var Du mindre — husk en Sommerdag,
Dit Barneøie lyste, og skjøndt liden,
Stor som en Ven Du kom med glad Goddag.
Og vel var det hos Bedstefaer, vi mødtes,
Men dog ei i vort eget, danske Land;
Du følte det Beslægtede, der fødtes
Og adler og forener Mand med Mand;
Det var en Dansk, Du saae, og netop Den,
Med hvem i Eventyret Du var bleven Ven.
Behold det samme Sind i Livsens Dage!
Vær flink og kjæk! Alt Godt! Kun ei forsage!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Norsk Stiil
Tag mig Tusinde!
Er dikke susende?
Er dikke knusende,
Fygende, strygende,
Anlet lysende,
Gysende,
Sprogformer kudskende,
Reent ravruskende
Bardebrag i Bersærkegang?
Fra Landet med Kornet
Heimdal støder i Hornet
Et Storheds Skrat:
Klat!
Tiden vil Jern og Staal!
Sutteblødt er Danskens Maal,
Ynkeligt klynkende,
I Raadenskab synkende;
Al dansk Poesi
Forbi!
Er dikke?? Er dikke? Dikke, dikke, dikke!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Indskrift paa Rammen
Indskrift paa Rammen
om et Maleri, forestillende den engelske Minister Sir Henry Wynns Landsted i Sjælland, givet ham af danske Veninder
Dit danske Sommerhjem ved Skov og Strand
Skal følge Dig til gamle Engelland
Med Hilsener fra trofaste Veninder.
Hver Gang Du seer det gjennem alle Aar,
Dansk Sommertid Dig gjennem Hjertet gaaer.
— Der er en Skat i kjære, gamle Minder!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!