Til H. C. Ørsted
Du Traaden fandt, en Bro for Tankens Lyn
I alle Tider, ind i Folk og Riger.
Gud i Naturen er det Sandheds Syn,
Du gav os, klart som Skriftens Ord det siger.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Related quotes
Man siger, at i Spanien Qvinden
Man siger, at i Spanien Qvinden
Har krigerisk Mandsmod og Aand;
Man siger, at Spanierinden
Har en Dolk ved sit Strømpebaand;
Man siger, — man siger saa Meget;
Tro ikke hver snaksom Tourist:
Et Barnesind, let og bevæget,
Har Spanierinden forvist,
Der er en Sladdren, en Latter,
Du seirende hæver din Haand, -
Ja, da har Spaniens Datter
En Dolk ved sit Strømpebaand.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Ah, Vilka Tider
h, vilka tider!
Paradiset hgrar
Du fr kalla det fantasier
Men nog r det en drm man minns
Drmde en drm, jag minns och jag knner
Vatten blev vin ovh fiender vnner
Mmm, det var hrlight att leva
Allting var fritt s vem skulle sakna
Ngonting d? Nej, paradis, nakna
Var vi som Adam och Eva
h, vilka tider!
Underbara dagar
Roar sig kungligt, mr som en prins
Njuter allt gott som finns
h, vilka tider!
Paradiset hgrar
Du fr kalla det fantasier
Men nog r det en drm man minns
Ingen var sur och ingen var dyster
Var och en var en bror och en syster
h, vad jag drde den stunden!
Skatan, han gol och gken, han skratta'
Ingenting var som det r, kan du fatta?
Vi var i paradislunden
h, vilka tider!
Underbara dagar
Roar sig kungligt, mr som en prins
Njuter allt gott som finns
h, vilka tider!
Paradiset hgrar
Du fr kalla det fantasier
Men nog r det en drm man minns
song performed by by ABBA
Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
En Stemning
Hvad der skal skee, det skeer, derpaa jeg troer
Og giver mig Vorherre hen i Fæste,
Tryg svøber jeg mig i mit „Fadervor",
Skee, hvad der maa! Hvad Gud vil, er det Bedste.
Paa ham alene bygger jeg og troer,
Han taler til mig gjennem alt det Skabte;
Af ham min bedste Deel jo i mig boer,
Hvis det jeg tabte, Paradiis jeg tabte.
Det lyser ind i Sjælen, hvad jeg fik,
Hver Naadegave udenom og inde,
Hvert Alvors og hvert Letsinds Øieblik,
Hvad jeg har tabt og vundet og kan vinde.
„Udødelighed"! Tanken er saa stor!
Men „Evighed" og det „Uendelige"
Er større, ubegribeligt — og hvor
Erkjendes ikke de som virkelige!
Udødelighed! Du har i din Haand
Retfærdighedens Vægtskaal; Du maa være!
I Dig jeg siger, under Smertens Baand:
„Det Bedste skeer! Gud Herren Priis og Ære!"
Men giv mig Styrke, Herre, i min Nød,
I Lykkens Dage, og naar tungt jeg lider!
Hvad der skal skee, det skeer, som Gud det bød;
Men Gud vil kun det Bedste alle Tider.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Basnæs
Der staaer en nybygt Gaard af gammel Art
Med røde Taarne tæt ved Beltets Vande.
I kjære Minder lyser den saa klart
Og siger: „Her er godt ved Danmarks Strande".
Der blev jeg hjemme mangen Sommerdag
Og naar ved Juul de hvide Bier sværmed;
Der milde Øine, ærligt Hjertelag
Den hyggelige, kjære Arne skjærmed.
Og der — det veed jeg — ved dens Arnes Fyr
Med Hjertet hører man mit Eventyr.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
I Riddertiden, som De Alle vide
I Riddertiden, som De Alle vide,
Sad Damerne i Kreds høit over Skranken
Og saae paa Kampen med de vilde Dyr.
Og kasted' Damen da sin Handske ned
Og bød sin Ridder kjækt at hente den,
Saa adlød han. — — Det var i Riddertiden,
At mangen ædel Frøken, fornem Frue
Tog mildt sig af den Fattige og Syge,
I Stilhed øvede den bedste Daad.
Som Roserne fremskyde ny' hvert Aar,
Saa lever ogsaa Hines ædle Gjerning.
Men Handskens Kasten blandt de vilde Dyr
Er nu kun til i Sagn og gamle Sange.
Den ædle Qvinde gaaer til Armods Skjul
Og virker godt ved milde Ord og Gjerning.
Hvo er ei gjerne hendes Tjener her
Og hjælper med at samle, med at bære;
Et Blik, et Ord kun — ja her det forstaaes,
At man kan springe ned selv paa Arena.
Og egenligt gjør vi her noget Sligt -
Vi springe ikke ned, men op paa Scenen,
Vi stille vore svage Kræfter frem;
Men det er Hjertets Sag; derfor det voves
I Vennekreds. — Vel sandt, den er lidt stor
Den kjære Vennekreds, som her er samlet,
Men stor, det er just godt for Øiemedet.
Vi virke Alle med: vi vise Mod
Idet vi træde op; De vise Taalmod!
Vi give; — ja, de Fleste har vist seet
I deres Kredse, i den sidste Tid,
Hvor Alle følte, at vi er eet Folk
Og Brødre Alle! Kjærligt gav Enhver,
Selv Børnene tog Deel, de fik istand
En Tombola med ganske ringe Sager,
Men gjerne Smaa og Store toge Nummer,
Man mored sig og smilte glad mod selv
Det Ubetydeligste, som man vandt;
Thi det at vinde var jo ikke Tanken.
Husk, at vor Forestilling denne Aften
Er slig en Tombola, og da I ville
Med venligt Sind modtage, hvad I faae.
Hvad vi kan bringe, falder i det Smaa,
Men i en Vennekreds kan Meget gaae,
Der ellers aldrig gaaer. Og her er Venner,
Ja, Venner af den Fattige, som lider,
Som uforskyldt maa prøve tunge Tider.
Og nu — ja, nu det første Skridt er gjort!
Tag mildt til Takke — De faaer ikke Stort.
Husk paa, De virke med saa godt som Nogen,
Og derfor tusind Tak! — Det var Prologen.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Light Of The Stable-christmas
(steve rhymer/elizabeth rhymer)
Hail, hail to the newborn king
Let our voices sing him our praises
Hail, hail to the guiding light
That brought us tonight to our savior
Ale, alleluia, alle, alleluia
Ale, alleluia, alle, alleluia
Come now, there it shines so bright
To the knowing light of the stable
Lean close to the child so dear
Cast aside your fear and the thankful
Ale, alleluia, alle, alleluia
Ale, alleluia, alle, alleluia
song performed by by Emmylou Harris
Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
0044 Liste ye thertyl allé thynge ye speke
Allé thyngés speke the name of godde.
Trete allé thynge as lichsome lissom mayde
thatte fore thu yearne to daunce as cheke to cheke
as for to sense the savour of here blome;
Ware thu watchen; thenne alle thynge schal speke
and telle al worldés hiden metodés
than speké not thatte godde speke of him self;
thorough goddes brethe hem brethe thy yeres thereinne
hem sondés, hwile thatte ye stonde and boté stare;
Hwaet thu! Tak boté steppés quicke and close
as alway maydé mak menne brazelich bolde –
for til godde speke thee in Hys allé thynge,
so ware thu watchen; alle thynge slepe inne godde.
poem by Michael Shepherd
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
H. C. Bunkeflod
Traaden brister, Rokken staaer, Spindevisen tier,
Ungdoms Sangen bliver snart gamle Melodier.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Kjærlighed
See Solen blusser saa elskovsrød!
Den lægger sit Hoved i Bølgens Skjød.
Dog, hvem kan skildre det ret med Ord!
Tilbedende tier den hele Jord,
Kun Blomsterne nikke i Vinden,
De kysse hinanden paa Kinden.
I Bugten, hist hvor Sivene groe,
Der gynge i Baaden de Elskende to;
I Havet, i Øiet og høit i det Blaae,
Alle tre Steder jo Himle staae,
Men allerherligst blandt disse,
Er Øiets Himmel tilvisse.
Den Himmel eier det reneste Blaae,
Og Tankerne der, som Stjerner staae;
Der skuer man klart i Aandernes Land!
Man føler sig Barn og dog en Mand;
Hver Tanke mod Himlen sig taber,
Og Hjertet troer paa sin Skaber.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Slaaentjørnen
Vor Junker kom i Skoven, der Grethe han saae,
Hun gik og samled Jordbær, hun trak dem paa Straa,
De modneste de bedste, hvert af dem frisk og sødt.
»Ei Grethelil,« saa talte han: »det er jo heldigt mødt.
Jeg vil hjelpe med at plukke!
Det rødeste det bedste, jeg fandt denne Stund,
De sødeste meest friske, det groer paa din Mund,
Du veed ei selv din Rigdom, men Grethe jeg veed den,
Og derfor vil jeg hjelpe Dig, jeg er en ærlig Ven.
Jeg vil hjelpe med at plukke!«
I Skoven stod en Slaaentjørn, den hørte derpaa,
Før Junkeren det vidste i Tjørnen han laae,
Og Grethe løb, hun smilte, og sagde mange Tak!
Den Slaaentjørn havde Torne og alle Torne stak.
Jeg vil hjelpe med at plukke!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Oldtids huuslige Liv
Ak, hvor romantisk smiler dog det Bjælkehuus i Dalen!
Med deiligt skaaret Halm og Hø er Gulvet strøet i Salen,
Og midt derinde er et Baal, saa lysteligt det luer,
Melodisk drypper Soden ned fra Loftets hvalte Buer.
Imedens Røgen bølger frit om Bjælkerne derinde,
Rundtom et Bryggerkar med Øl, sig leirer Mand og Qvinde.
Ja det er Oldtids brede Børn det seer man paa Figuren,
Og de er' alle klædt' i Skind, der lugte af Naturen.
Hver gnaver paa et Flæske-Been, og naar det reent er pillet,
Naboen det i Panden faaer, og det er Tegn paa Snillet.
— I Jomfru-Buret seer det ud, som i en Spindestue,
De Terner stoppe Hoser der med deres skjønne Frue;
Og sige de i barnlig Skjæmt lidt meer end sig kan sømme,
Med Øredask, og andet meer, hun holder dem i Tømme.
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Baggrund til Vignetterne
Hvad er det vel vi kalde Poesie?
En skuffet Drøm, nu det Uendelige!
Det Enkelte, det Heles Harmonie,
Vi jo med dette lille Ord udsige.
Vort Liv, ja jeg og Du, kort alle vi
Er' Poesie!
Det stolte Fjeld, der over Skyen gaaer,
Hvor Fossen larmer over knuste Graner,
Hvor Gemsejægeren ei Spidsen naaer,
Hvor Tanken svinder og Guds Storhed aner;
Hiin herlige Natur saa høi og fri
Er Poesie!
I Gruben ved det blege Lampeskjær,
Den stille Bjergmand sidder med sin Stræben,
Han tænker trofast paa sin Hjertenskjær,
Og gamle Sange tone ham fra Læben.
Den hele Scene, Hjertets Drømmerie,
Er Poesie!
I Røg og Damp den vilde Kampplads staaer,
Her brænder Byen, hist man stormer Skandsen,
Dødskuglen gjennem Heltehjertet gaaer,
Imens det drømmer stolt om Laurbærkrandsen.
Selv dette røgomhylte Malerie,
Er Poesie!
See Slaveskibet! dybt i Rummet her
De lænkebundne, solgte Brødre sukke.
Nu er det Havblik, tyst — hvad pladsker der?
Et Liig, nu eet — og Bølgerne sig lukke.
Dødskysset da, som gjør den Fangne fri,
Er Poesie!
Naar hun, hvem Hjertet fast sig klynger ved,
Som er din Tanke og din hele Stræben,
Naar hun forstaaer din dybe Kjærlighed,
Og hendes Haandtryk siger meer end Læben,
Hvad da Du føler, fængslet, men dog fri,
Er Poesie!
Hver Barnets Drøm om Jordens Herlighed,
Den Gamles Minder, mens hun dreier Rokken,
Den glemte Qvindes stille Huuslighed,
Der sysler hjemme, tro, med Børneflokken,
Den Vildes Glæde ved et Speils Magie,
Er Poesie!
Naar Vennen Du betroer Din bittre Vee,
Og klynger Dig til ham med trofast Hjerte,
Dit varme Du faaer kun et høfligt De,
Din Tillid selv forvandler sig til Smerte,
Selv det, naar han Dig fornem gaaer forbi,
Er Poesie!
Siberien med Taage, Iis og Snee,
Omslutter ham, der stred for Frihedsfaner,
Alene, i det grændseløse Vee,
Hans Liv henvisner mellem dunkle Graner,
Hans Drøm om Frihed — Ørk'nens Dyr er' frie -
Er Poesie!
Der staaer en Klippe i det salte Hav,
Fra Skibet mangen Pilgrim den bestiger,
Man seer et Træ, en Skildvagt og en Grav,
Hvert Blik faaer Liv, men Læben intet siger.
Den dybe Stilhed her er Melodie,
Som Poesie!
Musikkens Toner, Ungdoms glade Dands,
En Verden i et Frø og i en Stjerne,
Selv Graven med sin visne Blomsterkrands,
Vort Hjertes Higen mod et ukjendt Fjerne,
Mit Liv og hvad jeg fandt deri,
Er Poesie!
Jeg følte mig, som Ørnen, stærk og fri,
Min unge Sjæl var gladest blandt de Glade,
Men Hjertets bedste Drøm er nu forbi,
Og Livets Træ staaer uden Blomst og Blade.
Mit Kald, som Digter — Hjertets Melodie -
Var Poesie!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Hide Away Folk Family
Hide away folk family
Or else someones gonna get ya (someones gonna get ya)
Someones gonna get ya
Hide away folk family
Better hide away
Better hide away
Tippy-toe to the front door, mother,
cause theres a guy with a long, long fuse
And the one thing you cant hide is all the fear you feel inside
As the fuse is spelling out these words
Hide away folk family
Or else someones gonna get ya (someones gonna get ya)
Someones gonna get ya
Hide away folk family
Better hide away
Better hide away
Tippy-toe to the flat-bed, father,
Because theyre pouring out our gasoline
And sadly the cross-eyed bears been put to sleep behind the stairs
And his shoes are laced with irony
Hide away folk family
Or else someones gonna get ya (someones gonna get ya)
Someones gonna get ya
Hide away folk family
Better hide away
Better hide away
Hello. this is leslie down with the daily home astrology report.
Taurus: contemplate domestic turmoil.
Aquarius: abandon hope for future plans.
Hide away folk family
Or else someones gonna get ya (someones gonna get ya)
Someones gonna get ya
Hide away folk family
Better hide away
Better hide away (hide away)
Hide away (folk family) folk family (or else someones gonna get ya)
Someones gonna get ya
Hide away
Hide away
song performed by by They Might Be Giants
Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
Cleveland Lyke-wake Dirge (Traditional)
This ae nighte, this ae nighte,
Every nighte and alle;
Fire and sleete and candle lighte,
And Christe receive thye saule.
When thou from hence away are paste,
Every nighte and alle;
To Whinny-muir thou comest at laste;
And Christe receive thye saule.
If ever thou gavest hosen and shoon,
Every nighte and alle;
Sit thee down, and put them on;
And Christe receive thye saule.
If hosen and shoon thou ne'er gavest nane,
Every nighte and alle;
The whinnes shall pricke thee to the bare bane,
And Christe receive thye saule.
From Whinny-muir when thou mayst passe,
Every nighte and alle ;
To Brigg o' Dread thou comest at laste,
And Christe receive thye saul
(A stanza wanting)
From Brigg o' Dread when thou mayst passe,
Every nighte and alle;
To purgatory fire thou comest at laste;
And Christ receive thye saule.
If ever thou gavest meat or drinke,
Every nighte and alle;
The fire shall never make thee shrinke;
And Christ receive thye saule.
If meate or drinke thou never gavest nane,
Every nighte and alle;
The fire will burn thee to the bare bane;
And Christe receive thye saule.
This ae nighte, this ae nighte,
Every nighte and alle;
Fire and sleete, and candle lighte,
And Christe receive thye saule.
poem by Sir Walter Scott
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Aftendæmring
See, Aftnen er saa stille, og Himlen er saa blaae!
Nu sove alle Blomster og alle Fugle smaae;
De nikke og de drømme, forstyr ei deres Lyst!
En Verden der jo bygger, selv i det mindste Bryst.
I Drømme svinger Lærken sig i den friske Luft,
Og hvad hvert Blomster føler, det aander ud i Duft.
Den hele, vide Verden med sine Verdner smaae,
Og alle Himlens Himle, jo i mit Hjerte staae;
Jeg føler Øiet græde, og svimler dog af Lyst;
Jeg kunde salig trykke hver Skabning til mit Bryst!
See, alle Stjerner blinke — og Aftnen smelter bort;
— Lad Stormene kun stige og klæde Natten sort,
Sov sødt og drøm, I Fugle! — drøm kun I Blomster smaae!
I Hjertet er der stille, og der er Himlen blaae!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
A Lyke-Wake Dirge
THIS ae nighte, this ae nighte,
--Every nighte and alle,
Fire and fleet and candle-lighte,
And Christe receive thy saule.
When thou from hence away art past,
--Every nighte and alle,
To Whinny-muir thou com'st at last;
And Christe receive thy saule.
If ever thou gavest hosen and shoon,
--Every nighte and alle,
Sit thee down and put them on;
And Christe receive thy saule.
If hosen and shoon thou ne'er gav'st nane
--Every nighte and alle,
The whinnes sall prick thee to the bare bane;
And Christe receive thy saule.
From Whinny-muir when thou may'st pass,
--Every nighte and alle,
To Brig o' Dread thou com'st at last;
And Christe receive thy saule.
From Brig o' Dread when thou may'st pass,
--Every nighte and alle,
To Purgatory fire thou com'st at last;
And Christe receive thy saule.
If ever thou gavest meat or drink,
--Every nighte and alle,
The fire sall never make thee shrink;
And Christe receive thy saule.
If meat or drink thou ne'er gav'st nane,
--Every nighte and alle,
The fire will burn thee to the bare bane;
And Christe receive thy saule.
This ae nighte, this ae nighte,
--Every nighte and alle,
Fire and fleet and candle-lighte,
And Christe receive thy saule.
Jylland [Da Oltid kun var nyfødt Skum paa Tidens stolte Vove]
Da Oltid kun var nyfødt Skum paa Tidens stolte Vove,
Laae Jylland, som et Vildnis stort, med dybe, sorte Skove;
Een Skov det hele Land kun var, hvor stolte Ege groede,
De stærke, tykke Grene fast sig om hinanden snoede;
Og Ørnen bygged' Rede her, og Ulven grov sin Hule,
Men ingen Snekke gled endnu forbi mod Nordens Thule;
Og intet Øxeslag der faldt, en Dæmring laae der inde,
Og Secler svandt, før Skoven saae sin første Mand og Qvinde.
Den vilde Kraft fandt her sit Hjem, Naturen stod ei ene,
Og Fuglene saa lystigt sang fra Skovens grønne Grene.
— Men dybt fra Havet Taagen steeg, saa skarp og dog saa stille,
Den slukked' Solens Ild, man saae ei længer Straalen spille.
Da isned' Blomst og Græs og Krat, selv Skovens stærke Stammer,
Og Bølgen steeg og kjæmpede mod Jordens rødblaae Flammer.
Med Hyl sig styrted' Skovens Dyr, fortvivlet ud i Havet,
Og Mennesket drog fra et Hjem, som Bølgerne begraved'.
Den vilde Jordbrand angreb Alt, hver Fugl, hver Rovdyr døde,
Som Lava damped' Ahlen. — — Alt i Secler var et Øde.
Da voxte Lyngen høi og sort, med fiolette Blommer,
Med Skove Landets Østkant stod, smukt i den varme Sommer,
Og Fuglen kom, med lystig Sang, og byggede sin Rede,
Og Mennesket et Eden fandt, her bag den sorte Hede;
Og Kjæmper færdedes og faldt — og Troskab fandt sin Arne,
Og Sangeren var Folket kjær, det lære vi af Hjarne.
Paa Heden holdte Kongen Ting, og Hornet kaldte sammen,
Saa manget kraftigt Ord blev talt, og Natten svandt i Gammen; -
Og hele Slægter svandt, som den, med deres stolte Drømme,
Men Maanen seiled' taus, som nu, paa Tidens Vexels Strømme.
Den saae dem plante Christi Kors, den hørte Munkens Sange,
Mens Bølgen brødes, end som nu, mod Skagens hvidgraae Tange.
Den saae hiin stolte Ridder-Tid, den saae dens Borge gløde,
Den saae Niels Ebbesen, som Helt, for Danmarks Frelse bløde. -
— Den lyser endnu bleg og rund, som Tidens store Øie,
Paa Jyllands skovbekrandste Kyst og lyngbegroede Høie,
Seer Vesterhavet med sin Storm, der kuer Egens Grene,
Mens Fredens Blomster voxe smukt om Heltens Bautastene
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!
Man Gratuliert Mir
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Seit jenem Sonntag, da ich mich in dich verliebt
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Weil's Girls wie dich nur alle Jubeljahre gibt
Wie du mir zrtlich sagst, my little Cassanova
Der Flirt mit Jane und Pat und Mary-Ann, that's over
Und auch im Club da lsst du Jack und Johnny steh'n
Dass sie seh'n du gehrst zu mir
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Seit jenem Sonntag, da ich mich in dich verliebt
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Weil's Girls wie dich nur alle Jubeljahre gibt
Ich hatte Angst du liebst nur meinen tollen Wagen
Und wollte dir schon das auf 'bye bye, darling' sagen
Nun bleibst du ewig fr mein Leben unentbehrlich
Und das ist ehrlich und ist keine Schau
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Seit jenem Sonntag, da ich mich in dich verliebt
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Weil's Girls wie dich nur alle Jubeljahre gibt
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Seit jenem Sonntag, da ich mich in dich verliebt
Man gratuliert mir und applaudiert mir
Weil's Girls wie dich nur alle Jubeljahre gibt
Weil's Girls wie dich nur alle Jubeljahre gibt
song performed by by Cliff Richard
Submitted by Lucian Velea
Vote! | Copy!
Jeg føler dit lille Hjerte dikke
Jeg føler dit lille Hjerte dikke —!
Jeg spaaer Dig — nei, jeg siger det ikke!
poem by Hans Christian Andersen
Submitted by Poetry Lover
Vote! | Copy!