<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402817" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>Sommerflugt og Hvile</strong></div><div style="margin:10px 0">Gjærdet staaer med vilde Roser,<br>Nedenfor er' Tørvemoser,<br>Storken der paa røde Hoser<br>Fisker i det lave Vand.<br>Under disse gamle Pile,<br>Her paa Stenen vil jeg hvile,<br>See omkring mig mange Mile,<br>Medens Garnet de udspile<br>Nede ved den blanke Strand.<br> <br>Mægtigt trykker Søen Furen,<br>Hvor, omkrandset af Naturen,<br>Fiskerhytten staaer med Muren,<br>Overgroet af Bukketjørn!<br>Inde toner Aftensangen,<br>Mens, med Seilet løst om Stangen,<br>Baaden lige sætter Gangen<br>Ind mod Kysten, hvor i Tangen<br>Lege halvt afklædte Børn.<br> <br>Lille Baad, det er min Villie,<br>At med Dig paa Søens Tillie,<br>Over Skummets hvide Lillie,<br>Svæver jeg til Skibet der;<br>Stolt det staaer med sine Master,<br>Medens Solen, som en Aster,<br>Rund og rød i Bølgen haster,<br>Og sin sidste Straale kaster<br>Hen ad Skibets Seil og Ræer!<br> <br>Intet Anker længer tynger,<br>Alting svulmer, Alting gynger,<br>Bølge, Luft og Hierte synger<br>Høit din Priis, du stolte Hav!<br>Du er skjøn, naar Bølgen tier,<br>Øen ved dit Hierte dier,<br>Til Begeistring Du indvier<br>Os ved Stormens Melodier,<br>Skjøndt hver Bølge er en Grav!<br> <br>Lystig bort, Du raske Skipper!<br>Mellem Brændinger og Klipper,<br>Til, hvor Nordens Bjerg-Pynt slipper<br>Ved den iisomkrandste Pol.<br>Snart igjen vi vexle dette,<br>Vi det tunge Anker lette,<br>Havet ligger, som en Slette,<br>Palme-Øer Fladen spætte<br>I den hede Middags-Sol.<br> <br>Vildt de grønne Bølger kaage;<br>Høit paa Seilet slaaer en Maage,<br>Og i Maan'skin, som en Taage,<br>Dødningskibet gaaer forbi.<br>Men i Stavnen paa sit Anker,<br>Sidder Skipperen i Tanker;<br>Fra de tangomvundne Planker,<br>I de hvide Skjær og Banker,<br>Toner Dybets Melodie.<br> <br>Glad vi følge Hjemmets Svale,<br>flyve over Bølge-Dale<br>Til de danske Bøgesale,<br>Tiden svandt, men som et Blund.<br>Alt opløser sig i Minder,<br>Verdens Havet selv hensvinder.<br>Ei det kjendte Hjem Du finder,<br>Engang, som en Bæk kun, rinder<br>Du, mit stolte Øresund!<br> <br>Sildigt da, mens Stjerner stige,<br>Mødes Ungersvend og Pige,<br>Rige bindes fast til Rige,<br>Ved en bladfuld Bøgegreen.<br>Høit paa Luftens friske Strømme,<br>Skyer hen mod Maanen svømme,<br>Og de to, med Blikke ømme,<br>Sidde taus i søde Drømme<br>Tæt ved Bækken paa en Steen! -<br> <br>Tiden løfter stolt sin Vinge!<br>Hvad dens Storme nu os bringe,<br>Da, som gamle Sagn skal klinge<br>Over Slægters muldne Been.<br>— Mægtigt hæver sig min Tanke!<br>Hierte, Du saa vildt ei banke,<br>Selv af Drømmens grønne Ranke<br>Vil jeg modne Druer sanke,<br>Søge Frugt paa hver en Green. -<br> <br>— Aftenen er skjøn og rolig.<br>I den lille Fisker-Bolig,<br>Hos Familien, fortrolig,<br>Sidder jeg og lytter til.<br>Loftet stærkt paa Bjælken tynger,<br>Hvor sig en Sanct-Hans-Urt slynger,<br>Og den stakkels Flue synger,<br>Der paa Spindelvævet gynger;<br>Sange snart vist ende vil.<br> <br>Gubben her jeg hører heller,<br>End hvad Cooper selv fortæller.<br>Raske, lystige Noveller<br>Kan han fra den vilde Sø.<br>Nu i Masten, nu i Rummet,<br>Alt jeg med ham har fornummet;<br>Hørt, hvor Bølgen harmfuldt brummed',<br>Mens den vasked' mig med Skummet,<br>Ude, langt fra Land og Ø.<br> <br>Djærvt fra Søens raske Gutter<br>Nok saa lystigt Videt sprutter;<br>Time svinde som Minutter,<br>Ved at høre paa ham her. -<br>— Det er sildigt, skal jeg mene!<br>Thi god Nat! jeg vandrer ene.<br>Bag de tætte Hasselgrene,<br>I den tause Aftenscene,<br>Mødes jeg med Vennen der!<br> <br>Ludvig, lad os med hverandre<br>Arm i Arm ved Stranden vandre,<br>See hvor Skyerne forandre<br>Deres Form i Nattens Luft.<br>Armen jeg om Vennen slynger,<br>Hjertet sig til Hjertet klynger,<br>Venskab, Dig min Sjæl besynger,<br>Hver en Sorg, som Hjertet tynger,<br>Svinder da i Blomster-Duft.<br> <br>Du mit Hjertes Dyb vil fatte;<br>Dine Aandens rige Skatte,<br>Og det Uskylds-Præg, Gud satte<br>I dit Blik, mit Hjerte vandt.<br>Broder, lad vort Løsen være:<br>'Venskab, Viden, Kunst og Ære',<br>Hjertets friske Træ det bære<br>Vil som Blomst og Frugt, du Kjære!<br>Gud jeg takker, Dig jeg fandt!<br> <br>Tanken flagrer i Naturen,<br>Flyver over Bølge-Furen,<br>Til hvor Linden, smukt ved Muren,<br>Voxer i den store Stad;<br>Der jeg Eduard besøger;<br>Livsglad, mellem sine Bøger,<br>Sidder han og lystigt smøger;<br>Snillet efter Kundskab søger;<br>Han mit Hjerte er saa kjær!<br> <br>Selv hos Dig jeg ham kan savne,<br>Hjertet Eder vil omfavne,<br>Eders kjære, kjære Navne<br>Leve, aande i mit Bryst.<br>I til Daad mit Liv indvier!<br>Hver en Mismods Stemme tier,<br>Øiet seer kun Harmonier.<br>Barnlig' fromme Melodier<br>Gjennembæve mig med Lyst.</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q> <img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share"> <script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402817" data-title="Sommerflugt og Hvile de Hans Christian Andersen" data-description="Gjærdet staaer med vilde Roser, Nedenfor er' Tørvemoser, Storken der paa røde Hoser Fisker i det lave Vand. Under disse gamle Pile, Her paa Stenen vil jeg hvile, See omkring mig mange Mile, Medens Garnet de udspile Nede ved den blanke Strand. ..."></div> </div> </div>

solid border dashed border dotted border double border groove border ridge border inset border outset border no border blue green red purple cyan gold silver black