<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402746" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>November</strong></div><div style="margin:10px 0">'Tredje Reeb ind! - - Op at beslaae Mersseilet! -<br>Ha, alle Djævle, hvilken Nat! -'</div><div style="margin:10px 0">*<br>Nøgent, øde Sted paa Jyllands Vestkyst.<br>(Det er Nat og Maaneskin; Skyerne jage hen over det oprørte Hav).</div><div style="margin:10px 0">En Skare onde Natur-Aander mødes, de leire sig i Sandet.</div><div style="margin:10px 0">Den Første.<br>Her November har sin Throne,<br>Hvilken deilig Dandseplads!<br>Storm og Hav er vort Orchester.<br>Hør dog, hvilket lystigt Stykke!<br>Mine Been er Hvirvel-Vinde;<br>Kom, imens de Andre sladdre<br>Om de natlige Bedrifter.</div><div style="margin:10px 0">Den Anden.<br>Dette Sted især jeg ynder.<br>Om en herlig Spas det minder!<br>See I [rettet fra: i] der det løse Qviksand?<br>Det er flere Aar nu siden,<br>Men som nu, just i November,<br>Kom en lystig Brudeskare;<br>Klarinet og Violiner<br>Klang heel lysteligt fra Vognen,<br>Hvor med Silkebaand om [rettet fra: um] Haaret,<br>Bruden sad, saa ung og deilig.<br>Med en Taage jeg dem blænded',<br>I et Nu de svandt i Sandet.</div><div style="margin:10px 0">Den Tredie.<br>Det er kun i forgaars siden,<br>Jeg mit Eventyr har prøvet.<br>Nyligt havde Stormen lagt sig,<br>Havet hvilte som et Klæde.<br>Stille laae et Vrag derude,<br>Alt dets Mandskab længst var borte,<br>Kun en Mand og tvende Qvinder<br>Endnu stode der forladte,<br>Men der laae en Baad paa Dækket,<br>Stor og bred; de der dem satte.<br>Manden bortskar [rettet fra: bortskjar] alle Touge,<br>Undersøgte Alting nøie,<br>Haabede, naar Vraget sank,<br>Baaden, frelst fra Dybets Hvirvler,<br>Let dem bar paa Havets Flade.*<br>Men eet Toug sig for ham skjulte,<br>Livet hang ved dette ene.<br>Tause sad de, Alt var stille;<br>Ingen Luftning krused' Havet.<br>Dybt jeg dykkede, dernede<br>Jog jeg Hvalerne af Søvnen;<br>Deres sorte Ryg de reiste<br>Over Fladen, sprøited' Vandet<br>Høit i Luften rundt om Vraget,<br>Hvor de tause Dødsindviede<br>Dybt og langsomt droge Aande,<br>Men endnu om Livet drømte; -<br>Mere Vandet steg i Rummet,<br>Lystigt hylte det derinde.<br>- Vraget sank, rev Baaden med sig -<br>Bølgen steg i vilde Hvirvler,<br>Sydede i store Kredse.<br>Saa blev atter alting stille,<br>- Ingen seer hvad Dybet gjemmer.<br>Ingen veed om Skibets Skjæbne;<br>Bange vente de der hjemme,<br>Uger, Maaneder og Aar,<br>Medens Hvalens sorte Finner<br>Slaae de hvide Dødningben.</div><div style="margin:10px 0">Den Fjerde.<br>Intet stort Du der udretted',<br>Nei, hør kun, hvad jeg har gjort. -<br>Nær ved Genfersøens Bredder,<br>Hvor lavinen laa paa fjeldet,<br>Purpurfarvet smukt af solen,<br>Svang jeg mig i Aftenskumring.<br>Dybt i Dalen alt var Stilhed;<br>Ingen Luftning rørte Træet.<br>- ved den lille, lave Hytte<br>Sad en tre Aars Dreng og leged'.<br>Hæslig var han som en Engel!<br>Brune øjne, smil paa Kinden -<br>Se, nu kom en mægtig Rovfugl,<br>Der paa sine sorte Vinger<br>Rask slog ned og greb den Lille.<br>Højt den skreg; han fløj med Byttet.<br>Moderen kom ud fra Huset.<br>Uden Ord og uden Stemme<br>Stirred' hun med Dødens Blikke.<br>Først den satte sig paa Taget,<br>Fløj saa op ad Fjeldets Side;<br>Hvilte der, til hun var ved ham,<br>Atter fløj han da - ha, glæde!<br>Længer kunne hun ej følge -<br>Mellem Graner, Sne og Skyer,<br>Sad han i sin stolte Rede;<br>Slukked Øiets Stjerne-flamme,<br>Leged' med de gule Lokker,<br>Drak de varme, friske Draaber,<br>Og istemte højt sin Sang. -<br>- under Reden laa et Snelag.<br>Ved min Aande blev det løsnet,<br>Thi jeg bævede af Lyst,<br>Og den lette Snebold trilled',<br>Svulmede til en Lavine,<br>Skjulte Hytten dybt i Dalen,<br>Hvor den bange Moder drømte,<br>Hendes mindste Barn laa trygt.</div><div style="margin:10px 0">Den femte.<br>Dorske vagabonder er i.<br>Ikkun ét - ét eventyr?<br>Nej, som snogehammen broget,<br>Maa det med Bedrifter veksle.<br>Med den blege Maanestraale<br>Leged' jeg i Midnatsstunden<br>Om hver stærk og saftfuld Urt,<br>Suged' Kræfter op af Jorden,<br>Lagde Gift i Rod og Blade,<br>Krydret med mit Flammekys! -<br>Højt imellem Norges Fjelde<br>Traf jeg paa en Trup af Ulve;<br>Jeg med Vinterkulden slog dem,<br>Drev dem bort med Storm og Hagl,<br>Fra hvert Rov, de kunde finde,<br>Og de kom til Bondens Hytte;<br>Let blev Pinden brudt fra Døren,<br>Der var ingen Folk i Stuen,<br>Kun en Unge laae i Vuggen,<br>Ret en deilig Ulvebrad.<br>- Ene, i den dybe Granskov<br>Sad en Pige, hun var deilig!<br>Alle kaldte hende dydig.<br>Med en nyfødt Lille sad hun,<br>Væded' ham med Kys og Taarer,<br>Men fortvivled' over Skammen;<br>Selv jeg fandt, det klædte ilde;<br>Derfor, som en Hvirvelvind,<br>Greb jeg en af Skovens Graner,<br>Knuste den i mine Arme,<br>Snoede Barken til en Strikke,<br>Kasted' den for hendes Fødder, -<br>Og den gjorde herlig Nytte. -<br>Barnet grov' vi ned i Mosen -<br>Nu er Pigen atter dydig.<br>Derpaa gik min Vei til Havet,<br>Jeg blev Bølge mellem Bølger.<br>Stormen Steg, der kom en Snekke,<br>Fire Mand, en niaars Gut,<br>Var Besætningen derinde,<br>Gutten gik just i Kahytten,<br>Men de fire Mænd var' oppe.<br>Som en Braa-Sø jeg mig reiste,<br>Gjorde ryddeligt paa Dækket.<br>- Nu er Drengen ene Herre,<br>Skibet gaaer for Storm og Vinde.<br>See, nu kommer da det Sidste,<br>Skade, det er ei det Bedste! -<br>Nær ved Edinburg jeg landed';<br>Useet, sneg jeg mig i Hytten,<br>Hvor den syge Moder blunded'.<br>Hendes Søn, en ni-aars Dreng<br>Sad med Bibelen og læste;<br>Men da Søvnen qvæged' hende,<br>Taug han stille, folded' Haanden,<br>Saae paa hende fromt og barnligt.<br>Som en Luftning greb jeg hurtig<br>I det lette Senge-Omhæng,<br>Lod det kysse Lampe-Flammen.<br>Snart det blussede. Jeg brændte<br>I den røde, vilde Lue!<br>Drengen styrted' ud af Huset,<br>For at søge Hjelp for hende. -<br>Udenfor - et lystigt Møde!<br>See, der stod' to vilde Knægte,<br>Muskelstærke, klædt, i Pjalter,<br>Efter Bytte kun de lured';<br>Og de greb og qvalte Drengen,<br>Bragte Liget hen til Lægen,<br>Der betalte med Guineer,<br>Thi han fik et smukt Kadaver.<br>Men igjennem Hyttens Rude<br>Løfted' jeg min Flamme-Vinge,<br>Hvirvled' Røgen høit mod Skyen<br>I den maaneklare Nat.</div><div style="margin:10px 0">Den Første.<br>Ha, jeg hører gjennem Stormen,<br>Hører gjennem Havets Brænding<br>Hist fra Hytten Fredens Toner.<br>Hør, den gamle Qvinde synger!<br>Gid jeg kunde blæse Psalmen<br>Ud af hendes fromme Hjerte.<br>Dorske Bølge, reis dig mere!<br>Ryst November-Storm din Vinge,<br>At jeg hendes Sang ei hører.</div><div style="margin:10px 0">Psalmetoner fra Fiskerhytten.<br>'Vor Gud lod en Rose opskyde,<br>Alverden burde sig fryde;<br>Men mangen har aldrig fornummen,<br>At Rosen til Verden er kommen.</div><div style="margin:10px 0">Ak, søger de ydmyge Steder,<br>I Støvet, hvor [skulle være: for] Frelseren græder,<br>Saa faae I vor Jesum i Tale,<br>Thi Roserne voxe i Dale.</div><div style="margin:10px 0">Lad Verden mig Alting betage,<br>Lad Tornene rive og nage.<br>Lad Hjertet daane og briste,<br>Min Rose jeg aldrig vil miste!' **</div><div style="margin:10px 0">De onde Aander.<br>Fæle, frygtelige Toner!<br>Kom, vi vil' som Hvirvelvinde<br>Stige i Novembernatten.<br>Men først her en Daad vi øve;<br>Vi vil lægge os paa Bølgen,<br>Suge Taage op af Havet,<br>Sprede denne rundt om Kysten.<br>Da den stolte Søemand gruer,<br>Mens paa nye Eventyr<br>Hver gaaer hen, hvor bedst ham synes.</div><div style="margin:10px 0">Den Første.<br>Jeg vil rase vildt i Skoven,<br>Rykke Træer op med Roden;<br>Hvirvle Bladene mod Skyen;<br>Hvidske Mennesket i Hjertet:<br>'Efter Løvfald kommer Vaaren,<br>Bringer atter grønne Blade;<br>Derfor Du, naar Hjertet isner,<br>Troer, en nyfødt Vaar Dig venter.<br>Slægter fødes, Skoven grønnes,<br>Men husk paa det Løv, som falder,<br>Aldrig dette grønnes mere.<br>Det er kun i nye Slægter<br>Livet groer for Evigheden'.</div><div style="margin:10px 0">Den Anden.<br>Jeg vil flyve ned til Sjælland,<br>Jage Fuglene fra Skoven,<br>Skræmme dem, at hæst de skrige;<br>Da vil Bonden i sin Hytte,<br>Grue for den vilde Jæger,<br>Det er Waldemar som jager!</div><div style="margin:10px 0">Den Tredie.<br>Ja, ved Vordingborg i Taarnet<br>Hyler jeg med Natte-Blæsten<br>Gjennem Murens dybe Revner.<br>'Kongen har ei Ro i Graven!'<br>Hvisker da den bange Fisker,<br>Og med Eet han bli'er gudfrygtug,<br>Mens han seiler over Bugten.</div><div style="margin:10px 0">Den Fjerde og Femte.<br>Kom, vi flyve op paa Heden,<br>Der en lystig Fest vi feire!<br>Nu i Finnerup de sove.<br>- Luftens Taage vil vi forme<br>Til en gammel gothisk Kirke,<br>Ret som den, der fordum stod der.<br>Døren aabne vi til Laden.<br>Jeg vil være Dannerkongen,<br>Erik Glipping. Du er Ranild.<br>Luftig' lette, skabt' af Taage,<br>Stige vi som deres Aander.<br>Tingen kjende vi til Grunden,<br>Selv vi vare med ved Legen,<br>Og har siden tidt af Bonden<br>Hørt det i hans gamle Vise.</div><div style="margin:10px 0">'Lukked' Du Ranild den Dør med Stang,<br>Som jeg Dig dertil troer?<br>Undsagt mig har Marsk Stig engang,<br>Mindes Du vel hans Ord.</div><div style="margin:10px 0">Jeg sætter for Døren Pind og Stang,<br>Og dertil Bjelke hiin tykke,<br>Ikke fødtes af Qvinde den Mand,<br>Der skal den med Hænder oprykke.</div><div style="margin:10px 0">Viben vil værge for hver den Sted,<br>Som udi Marken mon staae,<br>Hun kan ei værge den lille Tue,<br>Som hun skal bygge paa.</div><div style="margin:10px 0">Det var ei anden Pind eller Stang,<br>Som monne for Døren staae,<br>Det vil jeg Eder sige for sandt,<br>Det var kun to Halmstraae.</div><div style="margin:10px 0">Det var ei anden Bjelke tyk,<br>Som han for Døren opreiste,<br>Det var et Halmneeg let og blødt,<br>Som Veiret strax frablæste'.</div><div style="margin:10px 0">Ja saaledes klinger Visen!<br>Saadan var det, maae vi sande,<br>Kaade Trolde lystigt spøgte;<br>Een var Straaet, Een var Neget,<br>Det var Pinden, det var Bjelken. -<br>Men afsted! - Nu er jeg Kongen!<br>Bedst Du forestiller Ranild.<br>Og I Andre, som vil følge,<br>Vorder Taage! kom som Munke,<br>Mens bag Kappen Sværdet blinker.<br>Saadan vi den glade Blodnat,<br>Vor November-Farce spille,***<br>Mens en Natmand med Familie<br>Gaaer i Storm og Blæst paa Heden,<br>Og forfærdes, naar han seer os<br>Kogle i den vilde Midnat.</div><div style="margin:10px 0">(Det oprørte Hav. - Et Skib flyver frem i Stormen).</div><div style="margin:10px 0">Kapitainen (giver Befalinger).<br>Tredie Reeb ind! - - Op at beslaae Mersseilet! - ha alle Djævle, hvilken Nat!<br>(Skrig af Passagererne).</div><div style="margin:10px 0">Kapitainen.<br>Ryddelig Dæk! - For Satan, hvilken Taage! - holla! ikke legere [fejl for: længere?]! - - heis Storm-Aben!</div><div style="margin:10px 0">Bølgerne.<br>Menneskeaand, som byder os Skranke,<br>Ha skjælv bag den skjøre Planke,<br>Frygt den sorte, skummende Sø,<br>'Du skal døe!'</div><div style="margin:10px 0">Kapitainen.<br>Kap luv Mesans Vanter! - ha, rør jer Gutter! - - Vi drive ind! - op med Roret!</div><div style="margin:10px 0">Skrig af Matroser.<br>Vi sidde fast - Søen gaaer ind i Rummet! Herre Jesus! vi forgaae.</div><div style="margin:10px 0">Don Juan.<br>Mephistopheles! jeg synker!</div><div style="margin:10px 0">Mephistopheles.<br>Grib min Haand! Paa denne Planke<br>Vi paa Bølgen ride Ranke.<br>Gjennem Brændingen Du stiger,<br>Frelst, til Kystens smukke Piger,<br>Og paa Skrækken Dig fornøier.<br>Alt er kun November-Løier.<br>Den ei Aarets Død forkynder.<br>Ballet er det, som begynder.<br>Stormen her er Musikanten;<br>See, hvor lystigt Dandsen gaaer!<br>Seent først Vintergubben staaer<br>Kold og hvid, som Kommandanten.</div><div style="margin:10px 0">(De drive i Land)..</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q> <img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share"> <script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402746" data-title="November de Hans Christian Andersen" data-description="'Tredje Reeb ind! - - Op at beslaae Mersseilet! - Ha, alle Djævle, hvilken Nat! -' * Nøgent, øde Sted paa Jyllands Vestkyst. (Det er Nat og Maaneskin; Skyerne jage hen over det oprørte Hav). En Skare onde Natur-Aander mødes, de leire sig i ..."></div> </div> </div>

solid border dashed border dotted border double border groove border ridge border inset border outset border no border blue green red purple cyan gold silver black