Click in the field, then press CTRL+C to copy the HTML code
<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402640" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>Livet en Drøm</strong></div><div style="margin:10px 0">Til Vennen <br>Du kjender Grunden til min dybe Smerte,<br>Du kjender hver en Tanke i mit Bryst;<br>Jeg holder fast ved Dig med Sjæl og Hjerte,<br>O vær mig tro, i Smerte og i Lyst!<br>Mit stolte Haab, jeg saae som Boble briste,<br>O lad mig ikke Venskab ogsaa miste!<br> <br>Dit aabne Blik, Dit barnlig' rene Hjerte,<br>Og hun — vor Søster — bandt mig fast til Dig;<br>Nu er hun død — jeg saae Din stille Smerte,<br>Imens Din Læbe vilde trøste mig. -<br>— — O Broder, Livets bedste Bobler briste,<br>O lad mig ei Dit stærke Venskab miste!<br> <br>Nei, Du er tro! — hvor mildner Du min Smerte!<br>— Mens nu Du trykker broder-ømt min Haand<br>Med Blik mod Blik og Hjerte imod Hjerte,<br>En mægtig Tanke stiger for min Aand,<br>Den bringer Fryd og Veemod uden Lige,<br>Og hvad den seer, vil Læben Dig udsige.<br> <br> <br>1 <br>I det store Verdens-Rum, over Sol og over Stjerne,<br>Høit, hvor ingen Tanke naaer, i det Blaae, umaalte Fjerne,<br>Leve gjennem Evighed Aandehærens Myriader,<br>Fuld af Kraft og Kjærlighed, skabt af Naadens store Fader.<br>Deres Kamp Begeistring er, deres Længsel Kjærligheden;<br>Begge voxe Stund for Stund, gjennem hele Evigheden.<br>Feile de, da straffer Gud hine faldne Aandeskarer,<br>De maae slumre, slumre dybt; — men det kun Minutter varer.<br>Kort kun standses Aandens Flugt, snart den atter fri kan svæve,<br>Drømmen i hiin Straffe-Søvn, det er Livet her vi leve.<br>Er endogsaa Drømmen smuk, eie vi al jordisk Lykke,<br>Den er dog en Skygge kun, mod hiint Liv, hvor vi skal bygge!<br>Døden her, er Livet hist, snart er Straf og Drøm tilende,<br>Men i Drømmen her, kun svagt Aanden kan sig selv gjenkjende.<br> <br> <br>2 <br>Døden kalder. — Sprængt er det jordiske Baand.<br>Drømmen er endt. Fri svæver den mægtige Aand,<br>Mindes sin Drøm og svimler i svulmende Lyst.<br>Nu er hun hans! — See, Bryst imod Bryst,<br>Læbe ved Læbe, og Øie mod Øie,<br>Svæve de elskende Aander gjennem det Høie.<br>Een er kun Tanken, een deres Stræben;<br>Som Toner flyde Drømmen fra Læben,<br>Drømmen om Jordlivet her,<br>Den vi drømme enhver:<br> <br> „Underligt jeg nylig drømte,<br> og jeg var — jeg veed ei hvor!<br> Jeg var i et Legem fængslet,<br> var ei længer fri og stor;<br> Følte Tvivl og Sorg og Længsel,<br> som den aldrig føles her,<br> Til en Klode var jeg bundet,<br> Hjemmet var saa snævert der.<br> Dunst og Taage, livløs Glimmer,<br> var dens hele Herlighed;<br> Jeg var Barn, og jeg blev Yngling,<br> kjendte ei til Kjærlighed;<br> Saae ei Dig, nei ung og modig<br> i min tunge Larvedragt,<br> Fyldt med Anelse om Himlen,<br> spøgte jeg med Jordens Pragt;<br> Loe af Sorgen, som af Glæden,<br> „Kaadhed&quot; kaldtes det at lee,<br> Thi for Støvets tunge Larve<br> Hjertet kan ei Hjertet see.<br> Underlig mit Indre brændte,<br> sært jeg tumlet mig omkring,<br> Tidt mit unge Hjerte blødte,<br> men det var kun Hverdags-Ting.<br> Da engang — jeg klart det mindes,<br> Jorden stod i Sommer-Pragt,<br> Dig jeg fandt, og mig Du ligned',<br> Fængslet under Larvens Dragt.<br> Men, alt første Gang vi mødtes,<br> følte jeg, at det var Dig;<br> Og jeg saa Din Kind at rødme,<br> skjøndt Du kjendte ikke mig.<br> Du var min, i Sjæl og Tanke,<br> inderlig jeg bad til Gud;<br> Ei jeg kunde mig løsrive,<br> skjøndt Du var en andens Brud.<br> Dog jeg vilde Flammen dæmpe,<br> nøde Hjertet til at lee,<br> Men vi maatte atter mødes,<br> mødes til vor bittre Vee!<br> I Dit barnlig, fromme Øie,<br> Sjælens dybe Stemme laae,<br> Aldrig dog Din Læbe sagde,<br> hvad jeg i Dit Øie saae.<br> Pligten var Dig høi og hellig,<br> og vi maatte skilles ad;<br> Dybt Du græd — men kun som Søster, -<br> aldrig blev mit Hjerte glad.<br> Dig jeg leved', Dig jeg tænkte,<br> Du kun i mit Hjerte laae,<br> Livet var saa langt, saa bittert,<br> Dig jeg aldrig mere saae.<br> Tidt jeg sang i stille Smerte,<br> — Ungdoms-Lunet var forbi;<br> Mængden hørte Sangen stige,<br> kaldte Smerten: Poesie!<br> Saadan svandt der Aar og Dage,<br> Døden bar jeg i mit Bryst.<br> — Døden endte Nattens Drømme,<br> og jeg vaagner nu i Lyst;<br> Du er min! vi skal ei skilles,<br> mægtig svulmer Tankens Strøm;<br> Alle Himlens Himle tone:<br> „Jordelivet er en Drøm!&quot;&quot;</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q>
<img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share">
<script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402640" data-title="Livet en Drøm de Hans Christian Andersen" data-description="Til Vennen 
Du kjender Grunden til min dybe Smerte,
Du kjender hver en Tanke i mit Bryst;
Jeg holder fast ved Dig med Sjæl og Hjerte,
O vær mig tro, i Smerte og i Lyst!
Mit stolte Haab, jeg saae som Boble briste,
O lad mig ikke Venskab ogsaa mis..."></div>
</div>
</div>