Click in the field, then press CTRL+C to copy the HTML code
<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402625" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>Jylland [Da Oltid kun var nyfødt Skum paa Tidens stolte Vove]</strong></div><div style="margin:10px 0">Da Oltid kun var nyfødt Skum paa Tidens stolte Vove,<br>Laae Jylland, som et Vildnis stort, med dybe, sorte Skove;<br>Een Skov det hele Land kun var, hvor stolte Ege groede,<br>De stærke, tykke Grene fast sig om hinanden snoede;<br>Og Ørnen bygged' Rede her, og Ulven grov sin Hule,<br>Men ingen Snekke gled endnu forbi mod Nordens Thule;<br>Og intet Øxeslag der faldt, en Dæmring laae der inde,<br>Og Secler svandt, før Skoven saae sin første Mand og Qvinde.<br>Den vilde Kraft fandt her sit Hjem, Naturen stod ei ene,<br>Og Fuglene saa lystigt sang fra Skovens grønne Grene.<br>— Men dybt fra Havet Taagen steeg, saa skarp og dog saa stille,<br>Den slukked' Solens Ild, man saae ei længer Straalen spille.<br>Da isned' Blomst og Græs og Krat, selv Skovens stærke Stammer,<br>Og Bølgen steeg og kjæmpede mod Jordens rødblaae Flammer.<br>Med Hyl sig styrted' Skovens Dyr, fortvivlet ud i Havet,<br>Og Mennesket drog fra et Hjem, som Bølgerne begraved'.<br>Den vilde Jordbrand angreb Alt, hver Fugl, hver Rovdyr døde,<br>Som Lava damped' Ahlen. — — Alt i Secler var et Øde.<br>Da voxte Lyngen høi og sort, med fiolette Blommer,<br>Med Skove Landets Østkant stod, smukt i den varme Sommer,<br>Og Fuglen kom, med lystig Sang, og byggede sin Rede,<br>Og Mennesket et Eden fandt, her bag den sorte Hede;<br>Og Kjæmper færdedes og faldt — og Troskab fandt sin Arne,<br>Og Sangeren var Folket kjær, det lære vi af Hjarne.<br>Paa Heden holdte Kongen Ting, og Hornet kaldte sammen,<br>Saa manget kraftigt Ord blev talt, og Natten svandt i Gammen; -<br>Og hele Slægter svandt, som den, med deres stolte Drømme,<br>Men Maanen seiled' taus, som nu, paa Tidens Vexels Strømme.<br>Den saae dem plante Christi Kors, den hørte Munkens Sange,<br>Mens Bølgen brødes, end som nu, mod Skagens hvidgraae Tange.<br>Den saae hiin stolte Ridder-Tid, den saae dens Borge gløde,<br>Den saae Niels Ebbesen, som Helt, for Danmarks Frelse bløde. -<br>— Den lyser endnu bleg og rund, som Tidens store Øie,<br>Paa Jyllands skovbekrandste Kyst og lyngbegroede Høie,<br>Seer Vesterhavet med sin Storm, der kuer Egens Grene,<br>Mens Fredens Blomster voxe smukt om Heltens Bautastene</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q>
<img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share">
<script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402625" data-title="Jylland [Da Oltid kun var nyfødt Skum paa Tidens stolte Vove] de Hans Christian Andersen" data-description="Da Oltid kun var nyfødt Skum paa Tidens stolte Vove,
Laae Jylland, som et Vildnis stort, med dybe, sorte Skove;
Een Skov det hele Land kun var, hvor stolte Ege groede,
De stærke, tykke Grene fast sig om hinanden snoede;
Og Ørnen bygged' Rede he..."></div>
</div>
</div>