Click in the field, then press CTRL+C to copy the HTML code
<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402624" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>June</strong></div><div style="margin:10px 0">'Glemt er nu Vaarens Kamp og Vinter-Sorgen,<br>Til Glæde sig forvandler hvert et Suk.<br>Skjøn som en Brud, den anden Bryllups-Morgen,<br>Ei længer Barn, og dog saa ung og smuk,<br>Den skjønne Junimaaned til os kommer;<br>Det er Skærsommer! -</div><div style="margin:10px 0">*<br>De høie Popler hæve sig saa slanke,<br>I Hyldetræet qviddrer Fuglen smukt.<br>Paa Gjærdet groer den grønne Humle-Ranke,<br>Og Æble-Blomstret former sig til Frugt.<br>Den varme Sommerluft fra Skyen strømmer,<br>Sødt Hjertet drømmer!</div><div style="margin:10px 0">Paa Engen slaae de Græs; hør, Leen klinger.<br>Paa Himlen smukke Sommerskyer staae.<br>Og Kløvermarken Røgelse os svinger,<br>Mens høit i Choret alle Lærker slaae.<br>- Med Vandringsstav hist Ungersvenden kommer<br>Hjem i Skærsommer.</div><div style="margin:10px 0"><br>Ungersvenden.<br>Alt jeg Kirketaarnet øiner,<br>Spiret kneiser stolt derpaa.<br>Og hvor Marken hist sig høiner,<br>End de fire Pile staae.<br>Her er Skoven. Store Rødder<br>Før af Træerne der laae.<br>Her, som Dreng, jeg plukked' Nødder,<br>Og trak Jordbær paa et Straa!<br>- Barndoms Minder mig besjæle!<br>Jeg vil flyve, jeg vil dvæle!<br>Grønne Skov, min Barndoms Ven,<br>Kan Du kjende mig igjen?<br>Grønne Hæk, du brune Stamme,<br>Jeg, som før, er end den samme,<br>Har vel seet og hørt lidt meer,<br>Ellers Du den Samme seer! -<br>Her er Pladsen end med Vedet,<br>Godt jeg kjender Parken der!<br>Her er Stenten tæt ved Ledet,<br>Gud, hvor lille den dog er!<br>Alt jeg kjender her saa godt,<br>Men det er saa nært, saa smaat -<br>Det var stort, da jeg var liden,<br>Jeg er bleven større siden! -<br>- Lille Fugl paa grønne Qvist,<br>Saae Du mig derude hist,<br>Naar jeg stundom sorgfuld sad?<br>Seer Du nu - - nu er jeg glad!<br>Var der ude Himlen graae<br>Hjemmet bar jeg i min Tanke,<br>Hjemmet jeg i Solskin saae,<br>Derfor maatte Hjertet banke.<br>- Moder er vist ældet lidt,<br>Jeg har tænkt paa Dig saa tidt.<br>Fader! fuld af Kraft og Mod! -<br>Gode Gud, Du er saa god.<br>Jeg kan ei min Glæde bære,<br>Din jeg er, Din vil jeg være! -<br>- Jeg i Sjælen er saa glad,<br>Kysse maa jeg Blomst og Blad;<br>Glemt er Længsel, Suk og Vee,<br>Gamle Venner skal jeg see,<br>Og den smaa Marie-Moer -<br>Ja, nu er hun bleven stor! -<br>- O, med hvilken Lyst og Gammen<br>Har vi to dog leget sammen!<br>Mit Theater var ei stort,<br>Men jeg havde selv det gjort.<br>O, jeg har det grant i Minde.<br>Jeg forglemmer ingensinde<br>Mine smaa Marionetter,<br>O, med Guld og Paillietter,<br>Hun besyed' een og hver.<br>Store Stykker gav' vi der.<br>Blanka, Hakon Jarl, saa net,<br>Selv Rolf Blaaskjæg, som Ballet.<br>Hvis ei andre saae derpaa,<br>Altid Bedstemoder saae;<br>Og om der var allerflest,<br>Hun dog klapped allermeest! -<br>Hende skal jeg ikke see,<br>O, det gjør mit Hjerte Vee!<br>Afskeds-Kysset hun mig gav, -<br>Græs nu groer paa hendes Grav.<br>O jeg kunde næsten græde!<br>- Nei! Du lever - seer min Glæde<br>Lever! lever! mig omsvæver!<br>Tanken Du til Himlen hæver.<br>Det er Aarets bedste Dag!<br>Alt jeg skuer Hjemmets Tag!<br>Her ved Poppelpilens Rod,<br>I den kolde Vinter-Scene,<br>Var det jo min Sneemand stod,<br>Pyntet ud med Kul og Stene.<br>Her er Bækken, reen og klar,<br>Den min Sommer-Snekke bar!<br>Her staaer Haugen, sommergrøn - -<br>Moder, see - her er Din Søn!<br>Moder! kjender Du min Stemme!<br>O, nu er jeg atter hjemme!</div><div style="margin:10px 0">*</div><div style="margin:10px 0">Sønnen hviler ved sin Moders Bryst,<br>Faderen ham kysser glad, men stille;<br>Hunden logrer ved hans Fod med Lyst,<br>Og de store brune Øine spille.<br>'See, Marie! vi ham har igjen -'<br>Jubler høit den lykkelige Moder;<br>Pigen rødmer, rækker Haanden hen<br>Til den kjære, kjære Legebroder.<br>'Han er voxet i de sidste Aar!<br>Kom! paa Døren end hans Mærke staaer.<br>Eduard! o! Gud har hørt min Bøn;<br>Seer Du Fader, han er bleven kjøn?<br>Er saa god - ja! ja! jeg veed det nøie.<br>Jeg maa kysse ham paa Mund og Øie!<br>- Kjender Dagligstuen Du igjen?<br>Men Du er vist træt? Sæt Dig dog hen!<br>Seer Du, hvad der staaer paa mit Klaveer?<br>(O, den søde Dreng! nei see, han leer)!<br>Dit Theater, dine Dukker smaae -<br>Ja, det har Marie fundet paa, -'<br>Saadan gaaer det fort, glad Hjertet banker,<br>Kun Marie falder hen i Tanker. -<br>- Nu vi dem i Spisestuen see.<br>Dækketøiet skinner som en Snee,<br>Sommersolen mildt fra Ruden straaler,<br>Jordbær dufte fra crystalne Skaaler;<br>Kun de bedste har Marie bragt;<br>Og paa Bordet smukt en Krands er lagt,<br>Friske Blomster der i Vasen prange,<br>Medens Lærken synger Velkomst-Sange.</div><div style="margin:10px 0">*</div><div style="margin:10px 0">Det er ud paa Aftnen snart,<br>Men endnu det er saa klart.<br>Solen synker hist bag Byen,<br>Ild og Roser staae paa Skyen;<br>Høet dufter sødt paa Marken,<br>Og hist henne over Parken<br>Dandse Myggene i Ring,<br>Medens Blomster rundt omkring<br>See til Maanen, som nu kommer<br>I den deilige Skærsommer!<br>Hør, fra Skovens dunkle Sal<br>Fløiter smukt en Nattergal.<br>Hvem gaaer hist i Haugen ene<br>Under Æbletræets Grene? -<br>Kjolen sig ved Hækken hæfter -<br>Tys, der kommer Nogen efter!<br>Pigen rødmer der og standser,<br>Mens det sidste Blomsterblad,<br>Som endnu paa Træet sad,<br>Falder ned og Lokken Krandser;<br>Træet pynter hende ud,<br>Som det tænkte, hun var Brud.</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>Er det Dig, som gaaer og spøger?</div><div style="margin:10px 0">Marie.<br>Nei, om Stikkelsbær jeg søger,<br>Om de største jeg kan faae.<br>Mange Stedmo'ers-Blomster staae<br>I Salaten her saa net;<br>Jeg har plukket en Bouqvet,<br>Maa jeg Blomsterne Dig byde?</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>Veed Du vel, hvad de betyde?<br>Blomstersproget, kan jeg troe,<br>Kjender Du til Punkt og Prikke.</div><div style="margin:10px 0">Marie.<br>Nei saa lærd, det er jeg ikke.<br>- Er det noget godt?</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>Ih jo!<br>Vel for mig, men<br>(spøgende)<br>Dig? - desværre!<br>Giv dog aldrig nogen Herre<br>Slige Blomster, Gud bevar' os!<br>Tænk Dig, hvis det galt forklares;<br>Jo, der har Du handlet net!</div><div style="margin:10px 0">Marie.<br>Nu, saa giv mig min Bouqvet!</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>Nei, see kun, hvor rød Du bliver!<br>- Jeg den ene Blomst dig giver,<br>Resten faaer Du ikke meer,<br>Skjøndt Du saa alvorligt seer.<br>Lad nu Bærrene kun være,<br>Vi har talt saa grumme lidt!</div><div style="margin:10px 0">Marie.<br>Skal jeg Blomstersproget lære?<br>Nu er det jo saa forslidt!</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>Naa, hvor Du seer ud i Haaret!<br>Grenen paa Toupeen slaer.<br>Har Du hele Dagen baaret<br>Æbleblomster i dit Haar?</div><div style="margin:10px 0">Marie (spøgende).<br>Hjertet faaer kun Spot og Trængsel;<br>See, det har man for sin Længsel,<br>Nu, han er her, gjør han Nar.</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>Efter mig Du længtes har!<br>O, saa tidt mit Hjertes Stemme<br>Kaldte mig til Dig her hjemme.<br>Du har ofte tænkt paa mig?<br>O, jeg holder ret af Dig!<br>Men Du skrev saa korte Breve!<br>Tidt kun, naar de andre skreve,<br>Jeg fra Dig, det var Din Skik,<br>Bare Efterskriften fik.<br>Jeg mig maatte forestille,<br>At Du endnu var den Lille,<br>Og saa er Du nu saa stor! -<br>O, Marie, lad os vandre<br>Her i Haven med hverandre.<br>Hvert et Træ, som her jo groer<br>Kjender jeg fra gamle Dage.</div><div style="margin:10px 0">Marie.<br>Gud skee Lov, Du kom tilbage!<br>Du er dog min kjære Broder! -<br>- Skal vi nu gaae op til Moder?</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>Lad mig see Dig i dit Øie!<br>Hvert et Træk jeg kjender nøie.<br>Ældre, mere smuk Du staaer,<br>Og dog, som for otte Aar! -</div><div style="margin:10px 0">Marie.<br>- Skal vi nu gaae op til Moder? -</div><div style="margin:10px 0">Eduard.<br>(kysser hende paa Panden).<br>Det tør jeg jo nok - som Broder.</div><div style="margin:10px 0">En lille Fugl (i Træet).<br>Hjertet maa af Elskov slaae<br>Baade Nat og lyse Dage!<br>Kjærlighed jeg synge maa,<br>Har dog ingen Mage!</div><div style="margin:10px 0">Glade To i Havens Gang,<br>Jeg til Eder kommer,<br>Synger Eders Bryllups-Sang<br>Næste Aars Skærsommer!</div><div style="margin:10px 0">Ja Skærsommer skal det staae,<br>Den har smukke Dage!<br>- Kjærlighed jeg synge maa,<br>Har dog ingen Mage!</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q>
<img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share">
<script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402624" data-title="June de Hans Christian Andersen" data-description="'Glemt er nu Vaarens Kamp og Vinter-Sorgen,
Til Glæde sig forvandler hvert et Suk.
Skjøn som en Brud, den anden Bryllups-Morgen,
Ei længer Barn, og dog saa ung og smuk,
Den skjønne Junimaaned til os kommer;
Det er Skærsommer! -

*
De høie Po..."></div>
</div>
</div>