Click in the field, then press CTRL+C to copy the HTML code
<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402569" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>Hvile paa Heden</strong></div><div style="margin:10px 0">Sørgende, stor ligger foran os<br>Den sortbrune Hede;<br>En enkelt Enebærbusk hæver sig lysegrøn<br>Frem mellem Lyngen.<br>Rundtom er Bakker og Høie,<br>Der som en Bjergryg sig strækker langs gjennem Landet.<br>Men ved hver Skrænt,<br>Ja ved Hjulsporet selv,<br>Fremtrænger den rødgule Ahl.<br>Det er, som glede vi over en Klode, der uddød<br>Laae under os; en sørgende Grav;<br>Men Fuldmaanen skinner saa smukt paa den dunkelblaae Himmel,<br>Hvor de underligt formede Skyer<br>Glide henad, som svømmende Bjerge.<br>Alt er saa stille!<br>Man hører kun Vognhjulets Skuren<br>Dybt i den sandede Vei,<br>Men stille sidde de Reisende, indsvøbt i Kapper,<br>Thi skarp blæser Vinden fra Vest<br>Over den øde, sortbrune Hede.<br> <br>Her ligger et Huus,<br>Eensomt, midt i den ubeboede Egn,<br>Faldefærdigt og lavt;<br>Ret som et Vrag i det blik-stille Hav,<br>Staaer det foran os.<br> <br>I løse, natlige Dragt<br>Viser Huusmoderen sig;<br>Hæslig er hun, gammel og bruun;<br>Skjødesløst hænger det lasede Skjørt<br>Om de skarpe, knoklede Lænder.<br>Snart gjør hun Ild med den tørrede Lyng;<br>See hun puster, og Røgen<br>Hvirvler kulsort i Veiret,<br>Og Flammen kaster sit rødlige Skjær<br>Paa det magre, rynkede Ansigt.<br> <br>Udenfor Huset leire vi os,<br>Lave vor Punsch og sidde, som Guder<br>Stolt, paa den sortbrune, slumrende Jord,<br>Der seiler med Maanen i Luften.<br>Den Gamle griner saa smaat og nipper<br>Til Punschen hun fik, og fortæller<br>Om Spaniolerne, som<br>Her i Krigens Tid havde været;<br>Hvordanne de fremmede Gjæster, som ingen forstode,<br>Sloge Leir her paa Heden;<br>Hvordan de ofte græde som Børn<br>Og nævnede Hjemmet;<br>Snart dansed' og sprang i de maanklare Aftner,<br>Og sang deres fremmede, hjemlige Sange,<br>Langt fra Hjemmet, allene,<br>Paa den øde, sortbrune Hede. -<br> <br>Vort Maaltid endt,<br>Vi sidde paa Vognen igjen<br>Og nikke Farvel til den Gamle,<br>Der spøgelseagtigt stirrer paa os og nikker igjen;<br> <br>Men bag Døren<br>Titter en halvvoxen Pige nysgjerrig frem;<br>Forundret seer hun paa os, gaber og strækker<br>De dovne, deilige Lemmer,<br>Saa Kjolen, hun løst har slængt om sig,<br>Gaaer bort fra den fyldige Skulder<br>Og viser os Marmor paa Heden.</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q>
<img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share">
<script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402569" data-title="Hvile paa Heden de Hans Christian Andersen" data-description="Sørgende, stor ligger foran os
Den sortbrune Hede;
En enkelt Enebærbusk hæver sig lysegrøn
Frem mellem Lyngen.
Rundtom er Bakker og Høie,
Der som en Bjergryg sig strækker langs gjennem Landet.
Men ved hver Skrænt,
Ja ved Hjulsporet selv,
Fr..."></div>
</div>
</div>