Click in the field, then press CTRL+C to copy the HTML code
<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402465" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>December</strong></div><div style="margin:10px 0">'Hver sorgfuld Sjæl, bliv karsk og glad,<br>Ryst af din tunge Smerte,<br>Et Barn er født i Davids Stad,<br>Til Trøst for hvert et Hierte.'</div><div style="margin:10px 0">*<br>(Juleaften).</div><div style="margin:10px 0">Ungersve nden.<br>Dybt i mit Hjerte, hvor hun boer,<br>Et mægtigt Juletræ der groer,<br>Og det for hende ene.</div><div style="margin:10px 0">Med Tankens Stjernelys det staaer,<br>Og Troskabs-Fuglen lifligt slaaer,<br>Bag Haabets grønne Grene.</div><div style="margin:10px 0">Alt, hvad jeg har paa Jorden her,<br>Det finder hun paa Træet der,<br>Alt er for hende ene.</div><div style="margin:10px 0">Jeg skal i Aften hende see,<br>Der leges Juul, hvo veed, maaskee<br>Hvad Himlen der mig bygger,</div><div style="margin:10px 0">See hendes Sødskende, de Smaae,<br>Alt lyttende ved Døren staae,<br>Mens deres Træ hun smykker.</div><div style="margin:10px 0">Børnene i Kammeret.<br>Waldemar.<br>Saae Du det store Træ, der kom igaar?<br>Jeg veed, nu er det plantet op derinde.<br>Og veed Du hvad? Det midt i Salen staaer,<br>Saa meget Stads paa Grenene de binde.<br>Jeg troer jeg faaer en nydelig Husar,<br>Og saa et Buur til begge mine Skader.</div><div style="margin:10px 0">Jonna.<br>Men Jesu-Barnet aldrig seet jeg har,<br>Han kommer jo deroppe fra Gud Fader,<br>Og bringer os den hele Stads hvert Aar,<br>Hvor kan han komme ned og det saa stille?<br>Mon ogsaa Broder Viggo noget faaer,<br>Mon Jesu-Barnet veed, vi har den Lille?</div><div style="margin:10px 0">Louise.<br>Det kan Du sagtens troe, til lille Broer<br>Han ogsaa noget deiligt Stads vil sende,<br>Han kom jo ned fra Himlen, sagde Mo'er,<br>Og saa maa Jesu-Barnet ham jo kjende.</div><div style="margin:10px 0">*<br>(Gjenboens Huus).<br>(En gammel Pebersvend sidder ved Vinduet og seer over til dem).<br>Nu tændes Lysene paa Juletræet,<br>Ved Døren Børneflokken lytter til;<br>Tæt ved hverandre halvt de bøie Knæet<br>Og gjennem Nøglehullet titte vil.<br>De lykkelige Smaae! sødt Hjertet banker,<br>Ja, Fa'er og Mo'er er ogsaa glad' som de -<br>Og jeg - hvorfor de tunge, mørke Tanker,<br>Jeg kan jo gjennem Ruden Glæden see. -<br>- Lidt maa jeg aande paa den! Glasset fryser;<br>Iisblomsterne saa stærkt i Øiet skjær'. -<br>Hvor deiligt dog nu Juletræet lyser,<br>Hvor salig er dog Barne-Glæden der!<br>Hos mig - O, hvilken ganske anden Scene!<br>Som Fremmed selv hos Vennerne jeg staaer;<br>Med Sorgen, som med Glæden er jeg ene,<br>Ei noget Hjerte ved mit Hjerte slaaer.<br>'En gammel Pebersvend', mig Verden kalder;<br>'O, han har aldrig kjendt til Kjærlighed!'<br>Nei, det var kun en Drøm i Ungdoms Alder,<br>Og hvad veed Verden om min Drøm Besked!<br>Jeg var ei smuk, jeg var ei blandt de Rige,<br>Og til den bedste Blomst dog Øiet saae;<br>'Vær min!' jeg drømte, voved' halvt at sige; -<br>Hvad kan man ei i Drømme falde paa!<br>I Rosens Rødmen Haab jeg vilde finde,<br>En anden kom - jeg saae endnu paa den.<br>Jeg saae, hvordan han Rosen monne vinde,<br>Og nu - er jeg en gammel Pebersvend.</div><div style="margin:10px 0">*<br>De fattige Børn paa Gaden<br>(synge).<br>Barn Jesus i en Krybbe laae,<br>Skjøndt Himlen var hans Eie;<br>Hans Pude her blev Hø og Straa,<br>Mørkt var det om hans Leie!<br>Men Stjernen over Huset stod,<br>Og Oxen kyssed' Barnets Fod,<br>Halleluja, Barn Jesus!</div><div style="margin:10px 0">Hver sorgfuld Sjæl, bliv karsk og glad,<br>Ryst af din tunge Smerte,<br>Et Barn er født i Davids Stad,<br>Til Trøst for hvert et Hjerte,<br>Til Barnet vil vi stige ind,<br>Og blive Børn i Sjæl og Sind.<br>Halleluja, Barn Jesus!</div><div style="margin:10px 0">Digteren.<br>Nu til Enhver man Julegave skjænker,<br>Alt aander Glæde, Kjærlighed og Sang,<br>Hvad tør jeg bringe Dig, som Hjertet tænker,<br>Hvad tør jeg bringe første, sidste Gang?<br>Min Glædens Palme blev en bladløs Tjørn,<br>Da den sig stolt til Solen vilde hæve! -<br>Tag mine Digte, det er Hjertets Børn,<br>I Kjærlighed de blev, i den de leve;<br>De nævne Dig, - de flyve mod din Favn, -<br>Men tør ei sige deres [rettet fra: Deres] Moders Navn!<br>Som Pelikanen for dem hver jeg stod,<br>I Kjærlighed jeg følte Hjertet bæve.<br>Jeg har dem diet med mit Hjerteblod,<br>Og jeg maa døe! - hvo veed, om de skal leve?</div><div style="margin:10px 0">*<br>(Julestuen).<br>Værten.<br>Nu Presenter til Enhver<br>Jeg vil dem fremvise!<br>Men bemærk, med hver især<br>Følger en Devise!</div><div style="margin:10px 0">Ungersvenden.<br>Gid jeg dog et Haandtryk fik<br>Til Present fra Lise,<br>Og et ømt, et kjærligt Blik<br>Fulgte som Devise.</div><div style="margin:10px 0">Studenten.<br>Granske, føle, muntert lee,<br>Aand og Skjønhed prise,<br>Esse non, videri, see,<br>Det er min Devise!</div><div style="margin:10px 0">En ung Herre.<br>Nys gik Hjertet med! O Gud,<br>Det var en Betise.<br>Alting har jeg feiet ud,<br>Det er min Devise!</div><div style="margin:10px 0">Mo'erlille.<br>Barn, betænk Du hver en Stund,<br>De Din Skjønhed prise:<br>'Sukkermund har Gift i Grund',<br>Men ei til Devise. -</div><div style="margin:10px 0">En Søeofficeer.<br>Danske Sømands Trofasthed<br>Aldrig kan forlise.<br>Hjertet paa det rette Sted,<br>Det er hans Devise!</div><div style="margin:10px 0">En Enke.<br>Livets Held en Mand mig bød,<br>Slig Present vi prise.<br>Gud skee Lov, min Mander død,<br>Det er min Devise!</div><div style="margin:10px 0">Allesammen.<br>Man sig lidt fornøie maa,<br>Drikke godt og spise.<br>Glæden skal man holde paa,<br>Som en god Devise.</div><div style="margin:10px 0">*<br>(Midnat. - en Kirkegaard).<br>Elskeren.<br>Kun Vint'rens Friskhed, ei dens Gys,<br>Har i mit unge Hjerte Sæde,<br>Smukt Himlen staaer med Julelys,<br>Og i mit Bryst er Juleglæde.</div><div style="margin:10px 0">Hun elsker mig, hun kommer her,<br>Bag Kirken loved' hun at møde;<br>Hvo Kjærlighed i Hjertet bær',<br>Ei frygte kan for Gravens Døde.</div><div style="margin:10px 0">De stige i det hvide Lag'n,<br>Jeg hører dem, saa dybt de sjunge;<br>Thi Julenat, det er et Sagn,<br>Faaer Alting Liv og Alting Tunge.</div><div style="margin:10px 0">*<br>De Døde.<br>(medens de dandse rundt om Gravene).<br>Maanen skinner rund og klar,<br>Men, at her vi svæve,<br>Det er kun en Drøm, vi har,<br>Døde kan ei leve!</div><div style="margin:10px 0">Tungt og haardt vort Tag er lagt,<br>Stuen er saa lille,<br>Fire Fjælle er vor Pragt,<br>Der er tyst og stille.</div><div style="margin:10px 0">Dybt vi sove, Aar med Aar<br>Døer i Tidens Strømme,<br>Kun ved Midnat Hjertet faaer<br>Sine stærke Drømme.</div><div style="margin:10px 0">Let som Taage, hvid som Liin,<br>I de Dødes Have<br>Dandse vi ved Maaneskin<br>Om de sorte Grave!</div><div style="margin:10px 0">At ved Maanen rund og klar<br>Lysteligt vi svæve,<br>Det er kun en Drøm, vi har,<br>Døde kan ei leve!</div><div style="margin:10px 0">Elskeren.<br>Nei, det er ei Drømmerie,<br>Jeg seer Eder svæve!</div><div style="margin:10px 0">De Døde.<br>Det er kun Din Phantasie,<br>Døde kan ei leve!</div><div style="margin:10px 0">Elskeren.<br>Jo, som Aander her I gaae<br>I de dunkle Gange.</div><div style="margin:10px 0">De Døde.<br>Det er fælt at høre paa.<br>Ak! Du gjør os bange!<br>Gaae vi da igjen, o vee!<br>Siig det, Du, som lever.<br>Hu, er jeg et Spøgelse?<br>Skræk mig gjennembæver.<br>(de flygte ned i deres Grave):</div><div style="margin:10px 0">Elskeren.<br>Kjærlighed forjager kjæk<br>Fra sit Stevnemøde<br>Hver en Frygt og hver en Skræk,<br>Ja, selv Gravens Døde.</div><div style="margin:10px 0">Hun er ikke langt herfra,<br>Sees hun i det Fjerne,<br>I mit Hjerte tændes da<br>Glædens Jule-Stjerne!</div><div style="margin:10px 0">Tiden.<br>Tys! tys!<br>Aarene brat henrinde;<br>Som et Suk, som et Kys,<br>De forsvinde.</div><div style="margin:10px 0">Mit Gjenfærd.<br>(paa min Grav).<br>'Vær glad, mens Lampen ei er slukt;<br>At leve her er dog saa smukt.<br>Da skinner Solen lys og varm,<br>Da rækker Pigen Dig sin Arm,<br>Og om ei Hjertet følger med,<br>Du troer dog, det er Kjærlighed. -<br>- For hvad mit varme Hjerte gav,<br>Jeg fik - en kjølig, stille Grav;<br>Mens Solen skinner varm og stor,<br>Og Fuglen synger, Blomsten groer,<br>Jeg sover dybt, - min Gang er endt, -<br>Og Ingen har den Døde kjendt!'</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q>
<img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share">
<script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402465" data-title="December de Hans Christian Andersen" data-description="'Hver sorgfuld Sjæl, bliv karsk og glad,
Ryst af din tunge Smerte,
Et Barn er født i Davids Stad,
Til Trøst for hvert et Hierte.'

*
(Juleaften).

Ungersve nden.
Dybt i mit Hjerte, hvor hun boer,
Et mægtigt Juletræ der groer,
Og det for hende..."></div>
</div>
</div>