Click in the field, then press CTRL+C to copy the HTML code
<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402435" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>Bruden i Rørvig Kirke</strong></div><div style="margin:10px 0">Klart skinner Maanen paa den nøgne Kyst.<br>I Præstegaarden er nu Alt saa tyst;<br>Dog, tyst og stille er det stedse der,<br>Thi i den øde Egn den ligger her<br>Paa Tangen, som gaaer langt hist ud i Havet,<br>Hvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravet.<br>Hvem nærmer sig? — Med stærke Skridt de gaae.<br>Det er en Skare Mænd med Kapper paa!<br>Men under Kappen blinker Staalet frem;<br>Den gamle Præst de gjæste i hans Hjem. -<br>Alt ryster Porten ved de stærke Slag;<br>Selv Spurven vækkes under Husets Tag<br>Og flagrer, bange, fra sin lille Rede,<br>Til Lyngen paa den sorte Hede.<br> <br>II <br>Med Fader-Blik og sølvgraat Haar,<br>Den gamle Præst nu hos dem staaer;<br>Men taus som Aander er hver Mand;<br>De pege mod den nøgne Strand,<br>Hvor Kirken hæver sin røde Muur,<br>I den døde Natur.<br>Han kjender i dem et fremmed Folk;<br>De vise ham Guld og den skarpe Dolk,<br>De bede og true — nu drage de bort,<br>Og Præsten følger i Kjortel sort.<br>Fast holder han Bibelen under sin Arm,<br>Men Hjertet banker i Oldingens Barm;<br>De bane sig Vei gjennem Sandet,<br>Til Kirken ved Vandet.<br> <br>III <br>Rundtom er alt saa øde, man seer kun den nøgne Strand,<br>Hvor Tangen flagrer i Vinden, henad det hvide Sand.<br>Saa underligt Bølgerne synge og over Dybet gaae,<br>De svulme, som Hjertet der længes, derfor de briste maae.<br>I Maanskinnet stiger Skummet, det hvide Bølge-Liig;<br>Den hvidgraa Maage flygter med bange, hæse Skrig,<br>Og slaaer mod Kirke-Ruden sit stærke Vinge-Par.<br>See Kirken den er oplyst, som aldrig før den var,<br>Og huult og dæmpet stiger derinde Sangen frem,<br>Det er, som Tone-Bølgen kom fra de Dødes Hjem.<br> <br>IV <br>Af fremmede Mænd er hele Kirken fuld,<br>De straale sært i Vaaben og i Guld;<br>Kun tyndt er Skjægget om den brune Kind,<br>De hylle sig i deres Kapper ind;<br>Med Raslen Sværdene mod Gulvet slaae;<br>Man seer en Qvinde ene blandt dem staae,<br>Halv er hun Barn kun, halv en voxen Møe,<br>Og Øiet er en dyb, en kulsort Sø,<br>Hvor Sjælen stormer, og hvor Bølgens Gang<br>Ei dæmper Hjertets dybe Orgelklang.<br>Hun er saa bleg og dog saa navnløs smuk;<br>Paa Læben svæver Smertens bundne Suk;<br>Men hun er smykket, som en Konges Brud,<br>Fromt knæler hun og beder til sin Gud;<br>Saa underligt det mørke Øie brænder,<br>Og næsten vrider hun de spæde Hænder.<br>Hos hende staaer en Yngling, høi og stolt,<br>Han er i Første-Pragt, men Blikket koldt;<br>Saa mørkt han stirrer her paa Pigen kun,<br>Og ligner ret et Liig, saavel som hun,<br>Han leder hende taus til Altret frem;<br>Den gamle Præst skal der velsigne dem.<br>Ak aldrig viede han to saa smukke;<br>Og aldrig hørte han saa dybe Sukke,<br>Sligt Sorgens-Bryllup aldrig før han saae.<br>Som Aander rundtomkring de andre staae,<br>Kun een, den mægtigste man blandt dem seer,<br>Hvor kun det fule Smiil om Læben leer,<br>Med raske Skridt til Altret træder frem,<br>Han vexler Ringene imellem dem.<br>— I Kirken er det tyst, som i en Grav,<br>Man hører kun det nære, barske Hav.<br>Nu toner hendes „Ja!&quot; — saa dybt det klang,<br>Ret som den Døende der sukker sidste Gang.<br>Høit stiger Sangen nu mod Kirkens Bue,<br>Det er saa sært, at Hjertet ret maa grue!<br>Og atter bliver Alt igjen saa tyst,<br>At Bølgen høres kun mod Sandets Kyst.<br> <br>V <br>Ved Crucifixet Præsten sværge maa,<br>Ved Hjertets Fred, ved Himlens høie Blaae,<br>Ved Dagens Lys, ved Kraftens høire Haand,<br>Ved Jesu Christ, Gud og den hellig' Aand,<br>Ved Alt hvad her og hist ham møde maae,<br>At han vil evig dølge hvad han saae,<br>Ei speide det, som kun er klart for Gud;<br>Først da, de fører ham paa Heden ud,<br>Hvor Himlen hvælver sig saa blaae og rolig,<br>Og hvor han snart seer Hjemmets stille Bolig.<br> <br>VI <br>Ad ukjendte Veie, gjennem det dybe Sand,<br>Vender igjen tilbage den gamle Mand;<br>Fra Kirkens Rude seer han Lysstraalen spille,<br>Men derinde, er Gravens evige Stille.<br>Skjult vil han vente den kommende Dag.<br>Ved Stranden ligger et Skib med det russiske Flag.<br>Saa underligt svulmer hans Bryst — o evige Gud!<br>Som han lytter, falder i Kirken et Skud -<br>Det runger sært i Natten gjennem Hvælvingen hen,<br>Men snart bliver der atter et Dødsstille igjen.<br>Nu aabnes Kirkedøren, og see — Mand for Mand<br>Haste de alle bort, ned mod den nøgne Strand;<br>Der tales, men Præsten ei fatter de fremmede Ord;<br>Vildt Kapperne flagre i Vinden — de stige ombord.<br>Alt svulme de stolte Seil og Skibet flyver fra Land.<br>See ved Maanlyset Mændene der! — men den gamle Mand<br>Knæler bag Kirken og læser sit Fadervor,<br>Og aabner derpaa Døren til Kirkens Chor.<br> <br>VII <br>Hvert Spoer er her forsvundet, som Læbens sidste Sang;<br>Dog see — en Krudtdamp bølger igjennem Kirkens Gang,<br>Og Gulvets Fliser ligge jo ganske løse her;<br>Den gamle Præst sig bøier, og da han løfter hver,<br>Seer han den sorte Kiste — der har man Pigen lagt.<br>Et deiligt Liig! hun ligger dræbt, i sin Brudedragt.<br>Ramt er hun af en Kugle, tæt ved det venstre Bryst,<br>Hør, derfor sukker Bølgen rundtom den døde Kyst;<br>— Men Skibet er forsvundet fra Horizontens Rand,<br>Og roligt skinner Maanen henad den hvide Strand.</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q>
<img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share">
<script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402435" data-title="Bruden i Rørvig Kirke de Hans Christian Andersen" data-description="Klart skinner Maanen paa den nøgne Kyst.
I Præstegaarden er nu Alt saa tyst;
Dog, tyst og stille er det stedse der,
Thi i den øde Egn den ligger her
Paa Tangen, som gaaer langt hist ud i Havet,
Hvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravet.
Hvem..."></div>
</div>
</div>