Click in the field, then press CTRL+C to copy the HTML code
<div style="background:#fff;border:#bbb dashed 1px;padding:5px"><a href="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402430" style="color:#000;text-decoration:none"><div style="margin:10px 0"><strong>Børnene og den graa Morlille</strong></div><div style="margin:10px 0">I Hjertet sidder en lille Person,<br> Han gestikulerer saa saare,<br>Men det er ækelt hvor føelsom han er,<br> Han svømmer bestandigt i Taare.<br>Han digter allene de rørende Ting,<br> Ak! Vand er vist Tanken og Tonen,<br>Thi, tænk! vore Øine staae lidt under Vand,<br> Skjøndt de er' saa langt fra Personen.<br>Han maa ei slippe i Verden ud,<br> Saa blev der først Graad og Jammer,<br>Vort Bryst skal være hans Fangetaarn,<br> Og Hjertet hans Fængselskammer.<br>Han sidder jo luunt inden Vægge der,<br> Skjøndt evigt og altid han skraaler:<br>„Her er saa snevert! o ud! derud!<br> Hvor Himlen og Sollyset straaler!&quot;<br>— Nei, saa gaaer det meget bedre til<br> hos dem, som boe i vor Pande;<br>Vel er det Tagkammer lidet og lavt,<br> Dog rummer det godt maa man sande!<br>Thi der er' tusind' velsignede Smaae,<br> Ja tusinde til, og lidt flere,<br>Der synge og springe ved Dag og Nat,<br> (hos visse de mindre genere):<br>Det er Phantasiens levende Smaae,<br> De kjende ei Savn eller Længsel;<br>Ja tidt gjør' de Nar af den lille Person,<br> Der sidder i Hjertets Fængsel.<br>De kan de deiligste Eventyr,<br> Og naar vi Mennesker læse,<br>Saa spille de strax, som Comedie Alt,<br> Her lige over vor Næse.<br>Ja, tidt kan de udvide Kammeret selv,<br> saa mange alt føle en Svimlen,<br>Men tænk dog ogsaa, hvor høit det gaaer!<br> Det gaaer gjennem hele Himlen;<br>Saa høit, saa høit over Sol og Planet,<br> Ja, langt paa den anden Side!<br>Hvorledes de ellers kan gjøre Sligt,<br> Ja, det maa vor Herre vide!<br>— Men vil' de gjøre for stort et Spring,<br> Hvad eller Spektakel og Trætte,<br>Da kommer Fornuften, en graa Morlil,<br> Hun bringer dem snarlig tilrette.<br>Tidt tysser hun ogsaa, og er lidt vred<br> Paa ham, som i Hjertet græder,<br>Men ofte hun trøster, da synge de Smaae,<br> Saa smukt om Himmelens Glæder.<br> <br> <br>Men Dagene svinde og Aarene gaae,<br> Om selv de er' nok saa mange,<br>Da bliver det Fængsel i Hjertet her,<br> For svagt til at holde sin Fange,<br>Det Tagkammer selv er i skrøbelig Stand,<br> Det taaler ei Børnenes Springen,<br>Den gamle Morlille dem tager i Favn,<br> Som Moder, hun glemmer slet ingen;<br>Og Hjertets Lille, det Længsels Barn,<br> Er nærmest ved hendes Hjerte,<br>Saa barnligt, saa trygt det hviler der,<br> Og glemmer sin Sorg og Smerte;<br>Da er hun ei længer en graa Morlil,<br> Med Furer og Sorg paa sin Pande,<br>Nei ung og blomstrende hæver hun sig<br> Til Himlens lysende Lande.</div><div style="margin:10px 0"><br /></a><br />poem by <a href="http://en.citatepedia.ro/by.php?a=Hans+Christian+Andersen">Hans Christian Andersen</a><div class=q>
<img src="https://www.citatepedia.ro/g/32share.png" style="float:left" alt="Share">
<script type="text/javascript" src="//s7.addthis.com/js/300/addthis_widget.js#pubid=citatepedia" async="async"></script><div style="display:inline-block" class="addthis_sharing_toolbox" data-url="http://en.citatepedia.ro/comments.php?id=402430" data-title="Børnene og den graa Morlille de Hans Christian Andersen" data-description="I Hjertet sidder en lille Person,
 Han gestikulerer saa saare,
Men det er ækelt hvor føelsom han er,
 Han svømmer bestandigt i Taare.
Han digter allene de rørende Ting,
 Ak! Vand er vist Tanken og Tonen,
Thi, tænk! vore Øine staae lidt under..."></div>
</div>
</div>